
Sneboldkampe, vandpyttehop og kapløb på legepladsen. Det kan være hårdt arbejde at være vinterstøvle i børnestørrelse. Se, hvilken model der klarer jobbet bedst.
Testfaktas kommentar:
Meget god vandtæthed og åndbarhed.
Testfaktas kommentar:
God åndbarhed og tørretid. OK vandtæthed.
Testfaktas kommentar:
Dårligst, hvad angår vandtæthed, men har den bedste åndbarhed.
Et barn kan nemt tilbagelægge mellem 10.000 og 15.000 skridt om dagen, en del af dem udendørs. Derfor er det vigtigt, at podernes vinterstøvler kan holde fødderne både varme og tørre. Men det er langtfra alle støvler, der klarer den opgave lige godt.
Det viser en test af vinterstøvler, som det svenske testinstitut Testfakta har foretaget. Her er støvlerne blandt andet blevet undersøgt for deres evne til at holde på varmen og for, hvor mange skridt barnet kan tage i våde omgivelser, inden der trænger vand ind i støvlen.
Læs også: Test af flyverdragter
Foruden evner til at holde vand ude og varme inde har laboratoriet undersøgt støvlerne for problematiske stoffer, nemlig PFOA og PFOS, de såkaldte perfluorerende stoffer, der har hormonforstyrrende virkning og mistænkes for at være kræftfremkaldende.
I en test af vinterstøvler for to år siden indeholdt flere modeller de potentielt skadelige stoffer, men i dette års test går alle støvler fri.
Superfit Culusuk Gore-tex bliver igen i år udråbt til bedst i test, da den sammen med VikingToasty GTX er mest vandtæt og ellers klarer sig bedst på alle parametre.
Læs også: Test af luffer
I bunden af resultatlisten finder man Eccos model Biom Hike Infants, der skuffer ved at have den dårligste vandtæthed.
– Vi har noteret os, at vores sko gør det mindre godt, når det kommer til vandtæthed. Vi tror dog ikke, at forbrugerne vil være utilfredse med vores produkt, siger Søren Kragh Pedersen, kommunikationsdirektør for Ecco.
Eccos sko er til gengæld bedst, når det gælder åndbarhed.
Testen er udført af det tyske skolaboratorium PFI på opfordring fra Testfakta. Støvlerne blev testet for åndbarhed, vandtæthed, isoleringsevne og tørretid. Desuden undergik de en kemisk analyse for forekomst af perfluorerende stoffer, PFOA og PFOS.
Læs alt om testmetoderne på testfakta.se.
Testfaktas kommentar:
Ud over at have god vandtæthed holder de godt på varmen og lader fødderne ånde.