Tøjdamper: Kan den erstatte strygejernet?

30. sep. 2016 Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen - red@testuniverset.dk

Den skulle være så smart og fjerne krøller lettere end ved strygning, men virker den efter hensigten, og kan den helt erstatte strygejernet? Søndagsavisen har gået produktet efter i sømmene.

Philips Steam&Go GC310

Philips Steam&Go GC310


Karakter


Pris

398 kr. (skousen.dk)

Effekt

1.000

Kabellængde

2 meter

Vandbeholderens kapacitet

60 ml

Dampskud

20 g/min.

Vægt

0,66 kg

Mål

12,9 x 12,2 x 34,7 cm

Konklusion: Damperen har uden tvivl imponeret. Til lette ting som løse kjoler, T-shirts og bluser kan den sagtens erstatte et strygejern, men ikke når det gælder jeans og andet kraftigt stof. Damperen kan ikke lave pressefolder og skarpe kanter. På skjorten blev kraven og ærmerne nogenlunde fine, men de skarpe kanter fik man ikke. Spidskompetencen er at rette krøllet tøj ud – måske især tøj, som trænger til et pift, lige inden man tager det på.

Vi kender dem fra tv-reklamer og tilbudskataloger. Produkter, der hævder at gøre tilværelsen lidt nemmere for forbrugeren. Men inden man investerer 500 kroner i en ny gadget, her i form af en tøjdamper til ‘strygning’ af tekstiler, til husholdningen, er det rart at vide, om produktet rent faktisk virker.

Læs også: Test af elektrisk vinduesvasker-sæt

Søndagsavisen har i samarbejde med Ann-Alicia Thunbo Ilskov, der har bloggen Husmoderen.dk og har skrevet bogen ‘Hold da helt hus’, testet en af de nyere opfindelser, som man støder på hos isenkræmmere, i byggemarkeder, elektronikforretninger og supermarkeder.

Konklusionen er, at tøjdamperen fra Philips fungerer rigtig godt til nogle tekstiler:

– Produktet: En damper, der kan bruges til ‘strygning’ af tøjet – også sarte tekstiler – mens det hænger på bøjlen, uden brug af strygebræt.

– Brugervenlighed: Virkelig nem at komme i gang med. Man behøver stort set ikke læse manualen. Man fylder beholderen med vand og sætter stikket i.

– Anvendelse: Vi testede blandt andet på en meget krøllet skjorte tørret i tørretumbler. Det klarede damperen overraskende godt. Men der gik meget vand til – beholderen skulle fyldes to gange. Ledningen har en fin længde.

– Tid/plads: Maskinen fylder ikke meget og kan meget praktisk også medbringes i en kuffert.

– Resultat: Damperen har uden tvivl imponeret. Til lette ting som løse kjoler, T-shirts og bluser kan den sagtens erstatte et strygejern, men ikke når det gælder jeans og andet kraftigt stof. Damperen kan ikke lave pressefolder og skarpe kanter. På skjorten blev kraven og ærmerne nogenlunde fine, men de skarpe kanter fik man ikke. Spidskompetencen er at rette krøllet tøj ud – måske især tøj, som trænger til et pift, lige inden man tager det på.

Sådan blev der testet tøjdamper til ‘strygning’:

Ann-Alicia Thunbo Ilskov, der står bag bloggen Husmoderen.dk og har udgivet bogen ‘Hold da helt hus’, har haft apparaterne i et par uger, hvor hun selv og hendes medarbejdere har testet dem. Der gives en samlet bedømmelse med vægt på blandt andet:

– Brugervenlighed: Hvor nemt er det at læse brugsanvisningen og komme i gang? Hvor logisk er det at bruge? Hvor nemt er det at betjene?

– Anvendelse: Er det ergonomisk godt udført? Er der ting, der spænder ben? Er produktet sat sammen så godt som muligt, har producenten glemt at tage højde for noget? Hvordan er opladningstiden, og kan man komme til skade?

– Praktisk: Sparer man tid i forhold til et almindeligt strygejern? Og er det nemt at rengøre og opbevare?

– Resultat: Er resultatet pænt, eller har produktet begrænsninger? Hvad er fordele og ulemper ved metoden?

Tøjdamperen er bedømt samlet på en skala fra nul til seks stjerner, hvor seks er bedst.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag




*Skal udfyldes

LÆS VILKÅR FOR TILMELDING

Del testen på: