
I en travl hverdag lægger du ikke mærke til, om du tager dine 10.000 daglige skridt eller får nok søvn. Her kan en af de smarte fitness-trackere hjælpe.
Lyd & Billede mener:
Plus:
Displayet er stort og tydeligt, og den indbyggede Nike+ Run Club fungerer rigtig godt. Den specielle Nike-rem leder effektivt sved væk fra håndleddet.
Minus:
GPS’en sluger meget strøm, som i forvejen kun findes i begrænsede mængder. Det ville være rart, hvis remmene kunne købes separat og ikke krævede køb af et helt nyt ur.
Lyd & Billede mener:
Plus:
Gear Fit2 er et godt alternativ til dyrere smart-ure. Vi kan især godt lide den fine AMOLED-skærm, og at man får meget for pengene.
Minus:
Skærmen mangler en lyssensor til at justere lysstyrken. Det giver lige lovlig meget skærmlys.
Lyd & Billede mener:
Plus:
Polar M600 er tro mod sit bagland og har godt styr på, hvordan en fitness-tracker skal skrues sammen. Smart-ur-funktionerne skal ses som en glædelige bonus.
Minus:
Designet er kedeligt, og ladekablet alt for kort. Batteriet løber hurtigt tør for strøm.
Lyd & Billede mener:
Plus:
Måling af fedtprocent er en unik funktion, som TomTom har for sig selv. Pasformen er god, og takket være IPX7-certificering behøver du ikke at huske at tage det af, før du hopper i bad efter løbeturen.
Minus:
Batteriet løber hurtigt tør for strøm. Det er irriterende, at displayet ikke kan vise alle målinger direkte på enheden, og at det, der vises, vender modsat af den øvrige tekst.
De er måske primært tiltænkt det aktivt trænende folk, men fitness-trackere kan med deres alsidige egenskaber bruges til mange formål.
Savner du motivation til at lette måsen fra sofaen, eller har du allerede godt styr på det med den daglige motion og trænger bare til et detaljeret overblik over dine udskejelser, så vil du være i målgruppen for fitness-trackere.
Om du så skal have en helt banal tracker eller et moderne smart-ur med tracking-egenskaber, afhænger af dit behov.
Med de sidste par års udvikling inden for smart-ure er urene også begyndt at blive seriøse konkurrenter til de rene trackere, selv om prisen naturligvis stadig er i en anden boldgade.
En fitness-tracker koster i gennemsnit lidt over 1.000 kroner, mens et smart-ur hurtigt løber op i tre gange så meget.
Læs også: Test af trådløse høretelefoner til træning
Hvad har de så tilfælles?
Fælles for begge produktkategorier er, at de alle har indbyggede pulsmåler, kan agere skridttæller og registrerer dit søvnmønster.
Nogle har dertil GPS og indbygget lagerplads, hvilket betyder, at du kan cutte forbindelsen til din smartphone, som der alligevel sjældent er plads til i dine løbeshorts.
Markedet er broget, og der er meget at vælge imellem. Derfor er det vigtigt, at du gør op med dig selv, præcis hvad du har brug for. Er det vigtigt, at trackeren bare holder strøm længe og kun diskret indsamler data, så bør du styre helt uden om urene.
Læs også: Test af løbesko
Vil du til gengæld gerne have de ekstra smart-funktioner, som urene kan tilbyde, bør du overveje at investere lidt ekstra.
Fælles for alle de inkluderede modeller er, at de egner sig til både almindelig 24/7 tracking af dit aktivitetsmønster og særlige træningspas.
De enkelte trackere/smart-ure er blevet parret med enten en Android-telefon eller en iPhone. De respektive apps er hentet og benyttet i testperioden.
Urene er hver især båret på enten højre eller venstre arm i en uges tid ad gangen for at danne et repræsentativt billede af deres respektive egenskaber.
Herved er det også blevet tydeligt, hvor ofte de skulle lades op, samt hvor gode de har været til at indsamle data under rolige forhold og ved besøg i det lokale fitnesscenter.
Lyd & Billede mener:
Plus:
Charge 2 har et godt display og kan vise en masse nyttig information. Trackeren er nem at betjene, og den medfølgende app er god og overskuelig.
Minus:
Ærgerligt, at Charge 2 ikke er vandtæt og derfor ikke kan tages med i bad eller i poolen. Fordi SMS-beskeder vises på den smalle led af displayet, er de svære at læse.