Gaming-headsets

18. jan. 2018 Af John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

3d-spil skal opleves i første person. Det gælder også lyden, som skal være i surround.

Logitech Artemis Spectrum G933
Vinder

Logitech Artemis Spectrum G933


Karakter


Frekvensområde

20 Hz – 20 kHz

Antal kanaler

7.1 (Dolby, DTS Headphone X)

Tilslutning

Trådløst med USB-dongle, 3,5 mm kabel

Batteritid

8 timer med lys, 12 timer uden

Vægt

374 g

Pris

1.999 kr.

Drivere

40 mm

Lyd & Billede mener:
Logitech Artemis G933 er et glimrende eksempel på, hvad der adskiller gamingheadsets fra normale hi-fi-hørebøffer. Målt på ren hi-fi-lyd er det en kende for grovkornet. Men det mere end udlignes af et gennemtænkt udvalg af spilfunktioner, der er lettilgængelige og lige til at bruge i kampens hede. Det gør G933 perfekt til sit formål: at være et redskab for garvede digitale skrivebordskrigere.

SteelSeries Siberia 840

SteelSeries Siberia 840


Karakter


Frekvensområde

20 Hz – 20 kHz

Antal kanaler

7.1 (Dolby)

Tilslutning

Bluetooth, trådløst via kontrolboks, optisk og analog ind/ud

Batteritid

20 timer

Vægt

318 g

Pris

2.599 kr.

Drivere

40 mm

Lyd & Billede mener:
Med de omfattende tilslutninger er SteelSeries Siberia 840 et headset for storspillere, der ikke vil nøjes med at spille på en enkelt platform. Muligheden for at mikse chatlyd og spillyd trinløst gør det perfekt til 3D-skydespil og andre holdspil. Spiller du kun på computeren, betaler du imidlertid for muligheder, som du ikke udnytter. 3D-lyden er ikke i samme kvalitet som hos konkurrenterne fra Asus og Logitech.

Asus ROG Centurion

Asus ROG Centurion


Karakter


Frekvensområde

20 Hz – 20 kHz

Antal kanaler

7.1 diskret surroundsound

Tilslutning

USB

Batteritid

Ikke oplyst

Vægt

536 g

Pris

1.899 kr.

Drivere

Front 40 mm, Subwoofer 40 mm, Center 30 mm, Side 20 mm, Rear 20 mm

Lyd & Billede mener:
Hvis du vil have ægte surround i ørerne, er Asus ROG Centurion uden konkurrence – der er ingen andre som det. Og med al den hardware, man får med, er prisen mere end rimelig. Størrelsen og vægten er dog langt over det rimelige, og man kan for samme pris finde headsets, der er lettere at bruge, og som giver næsten samme kvalitet via software. Asus fortjener dog anerkendelse for at være gået kompromisløst til værks.


Okay, du har anskaffet dig en gaming-computer og måske også en rigtig stor og lækker gaming-skærm. Den indbyggede lyd i laptoppen er ikke en mulighed.

Du kan ganske vist sætte lyden til stereoanlægget eller hjemmebioen, men så skal du dele oplevelsen med resten af husstanden – og måske også med naboer og underboer. Hovedtelefoner er sagen. Eller rettere et gaming-headset.

Hvis tegnebogen stadig er øm, og kreditkortet forbrændt oven på Black Friday og julehandlen, vil det nok glæde dig at høre, at det faktisk er muligt at komme langt for relativt få penge.

Der findes selvfølgelig headsets, som koster tusindvis af kroner, men for en enkelt af de store sedler kan du stadig få noget, der er godt nok til at anbringe dig i samme klasse som de professionelle turneringsspillere.

Vi har her fundet hele syv gaming-headsets til en rimelig pris, der alle kan bruges som værktøj, når du kaster dig ud i virtuelle kampe eller udforsker mystiske verdener på skærmen.

Nogle af dem er helt nye, mens andre er sidste års topmodeller, der nu sælges til favoritpris.

Læs også: Test af gaming-mus

Ikke hi-fi
Når vi tester hovedtelefoner til musiklytning, tæller korrekt og naturlig lydgengivelse højt. Sådan er det ikke nødvendigvis, når det gælder spiludstyr. Her handler det mere om forståelighed end om korrekthed.

Taleforståelse er vigtigt, ligesom evnen til at afsløre små detaljer. Derfor har nogle headsets en bevidst fremhævelse af diskant og øvre mellemtone, der ikke ville fungere i hi-fi-sammenhæng.

Dog må det også gerne være sjovt at spille – hvilket kan oversættes til masser af bas, så eksplosionerne rigtig kan mærkes!

Bedst i test bliver Logitech Artemis G933, der er et glimrende eksempel på, hvad der adskiller gamingheadsets fra normale hi-fi-hørebøffer.

Se flere testede headsets på lydogbillede.dk.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.