
Producenterne har afsløret nye topmobiler. Du kan derfor snart finde sidste års topmobiler til nedsat pris.
Lyd og Billede mener:
Hvis valget for dig står mellem iPhone 8 Plus og Samsung Galaxy S8 Plus, vil ZenFone 4 ikke ændre på dette, for de befinder sig begge i en anden – og næsten dobbelt så dyr – klasse. Men Asus ZenFone 4 er en tiltalende og kvik smartphone, som har alle de rigtige features, og billedkvaliteten på de to kameraer ligger langt over, hvad man kan forvente til prisen.
Lyd og Billede mener:
Allerede den mindre iPhone 8 er en imponerende opgradering i forhold til iPhone 7, selvom den kommer til at stå i skyggen af den mere innovative iPhone X. Den spiller i sin helt egen liga, hvad ydelse angår, har fået bedre højttalere og kan enten oplades hurtigt eller trådløst. Med Plus-modellen får man også bedre batterilevetid. Og den tager de bedste mobilbilleder, vi har set til dato!
Lyd og Billede mener:
De høje kanter gør den lidt stor i forhold til skærmen på 5,2 tommer. Den er ikke længere alene om den nyeste processor, men til gengæld den første med Android 8 præinstalleret. Andre unikke fordele er det superhurtige kamera, muligheden for at lave 3D-scanninger, og at skærmen understøtter HDR. De fleste vil nok vælge en mere trimmet mobil, der tager bedre billeder.
Lyd og Billede mener:
Nokia 8 er en glimrende telefon, men mangler lige det, der kan adskille den fra konkurrenterne. Telefonen er lynhurtig, men udtrykket er kedeligt og intetsigende. Der er ikke meget Nokia over den! Er kameradelen særlig vigtig, får du desuden bedre billeder med HTC U11 eller Samsung Galaxy S8, der koster nogenlunde det samme.
Lyd og Billede mener:
For dem, der bruger deres telefon til arbejde hele tiden, er Galaxy Note 8 det bedste valg. Man får alle fordelene fra Galaxy S8 – imponerende skærm, lynhurtig ydelse og imponerende kamera – men man får også pennen, der gør det let at skrive/tegne på skærmen. Plus alt tilbehøret og det nye teleobjektiv. Vi er imponerede!