Chips: sourcream & onion

24. sep. 2015 Af Stine Daugaard, Søndagsavisen - red@testuniverset.dk

Vi spiser flere og flere chips, og flertallet foretrækker dem med sourcream & onion-smag. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken variant der bliver udvalgt fra supermarkedernes imponerende regnbue af kulørte poser.

Gestus Chips med smag af sour cream & onion
Vinder

Gestus Chips med smag af sour cream & onion


Karakter


Butik

Kiwi, Meny, Spar, Min Købmand

Pris

16,95 kr. (Meny)

Vægt

175 g

Kilopris

96,86 kr.

Olietype

Solsikkeolie

Eksperternes dom:
Feltets største chips. Lidt tykke, hvilket gør, at man får kartoffelsmagen med. Godt knæk og knas. Ret kraftig krydring.

Taffel Sourcream & Onion

Taffel Sourcream & Onion


Karakter


Butik

Bilka, Kvickly, Føtex, SuperBrugsen, Meny, Spar

Pris

20,95 kr.

Vægt

175 g

Kilopris

119,71 kr.

Olietype

Solsikkeolie og rapsolie

Eksperternes dom:
Flot chips med god tykkelse. Giver godt knæk og knas. Fin smag. En meget lækker chips.

Earth Control Extra Crispy Grov Chips Sour Cream & Onion

Earth Control Extra Crispy Grov Chips Sour Cream & Onion


Karakter


Butik

Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta, ABC, Løvbjerg

Pris

12,95 kr. (Kvickly)

Vægt

175 g

Kilopris

74 kr.

Olietype

Jordnøddeolie og solsikkeolie

Eksperternes dom:
Autentisk udseende med skræl. Giver også mere smag. Rigtig godt knas, men mangler lidt mere smag af sourcream.
Lay’s Sour Cream & Onion Flavour

Lay’s Sour Cream & Onion Flavour


Karakter


Butik

Føtex, Irma

Pris

22 kr. (Føtex)

Vægt

175 g

Kilopris

125,71 kr.

Olietype

Solsikkeolie og rapsolie

Eksperternes dom:
Godt bid og kraftig, pågående smag til den syrlige side. Lidt blød i konsistensen, der sker ikke meget efter det første knæk.

X-tra Sour Cream & Onion

X-tra Sour Cream & Onion


Karakter


Butik

Kvickly, SuperBrugsen

Pris

10,40 kr. (Kvickly)

Vægt

300 g

Kilopris

34,67 kr.

Olietype

Palmeolie

Eksperternes dom:
Mere kartoffelsmag end krydring. Meget forskelligartede størrelser. Man får lidt mindre af det hele. Den eneste, der bruger palmeolie, som giver højt indhold af mættet fedt.

Irmas økologiske kartoffelchips med smag af sour cream & onion

Irmas økologiske kartoffelchips med smag af sour cream & onion


Karakter


Butik

Irma

Pris

19 kr.

Vægt

175 g

Kilopris

108,57 kr.

Olietype

Solsikkeolie

Eksperternes dom:
Meget små og ret mørke chips. Godt knas. Smagen minder om franske kartofler. Lidt svag sourcream & onion-smag. Tilsat sirup, som kan være med til at give den mørkere farve

Kims Sour Cream & Onion

Kims Sour Cream & Onion


Karakter


Butik

Bilka, Kvickly, Føtex, SuperBrugsen, Meny, Fakta m.fl.

Pris

22,00 kr. (Føtex)

Vægt

175 g

Kilopris

125,71 kr.

Olietype

Solsikkeolie

Eksperternes dom:
Feltets kraftigste og mest pågående krydring. Fin, ensartet ristning. Mangler kraftigt knæk og langvarigt knas.

Budget sour cream & onion chips

Budget sour cream & onion chips


Karakter


Butik

Føtex, Bilka

Pris

10,15 kr. (Bilka)

Vægt

300 g

Kilopris

33,83 kr.

Olietype

Solsikkeolie og rapsolie

Eksperternes dom:
Lidt blød konsistens. Ikke særlig sprøde. Krydringen skiller sig ud. Leder ikke tankerne hen på sourcream & onion. Tilsat sourcream-aroma.


Det viser en smagstest af sourcream & onion-chips, som Michael René, lektor med stor ekspertise i sensorik og kvalitetsanalyser af fødevarer, og Svend Skafte Overgaard, lektor og madhistoriker, begge fra Professionshøjskolen Metropol i København, har gennemført for Søndagsavisen.

Læs også: Appelsinvand – billig vs. dyr

Vil man have den bedste chipsoplevelse, nytter det ikke at række ud efter den billigste pose i feltet, nemlig Budget fra Føtex og Bilka med en kilopris på knap 34 kroner.

»De har en sjov, lidt blød konsistens. De virker ikke særlig sprøde,« siger Svend Skafte Overgaard, og Michael René bakker ham op:

»De har ikke samme karakter som de andre. Krydringen skiller sig også ud. Smagen fejler ikke noget som sådan, men jeg tænkte ikke sourcream & onion, da jeg spiste dem.«

Ser man på markedets to helt store mærkevarespillere, Kims og Taffel, bliver det i denne forbindelse Taffel, der løber af med sejren – to stjerner foran Kims:

»De er godt tykke, og det giver et rigtig godt knæk og knas og et godt bid,« siger Svend Skafte Overgaard.

Sådan blev der testet:
Søndagsavisen indkøbte otte typer sourcream & onion-chips og præsenterede smagspanelet for dem i en blindsmagning. Panelet blev bedt om at vurdere chipsene på smag, eventuel bismag, lugt, udseende og konsistens. Efter endt smagstest blev varedeklarationerne gennemgået.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste og bedste tests hver torsdag




*Skal udfyldes

LÆS VILKÅR FOR TILMELDING.

Del testen på: