
Giganternes ketchupkamp falder endnu en gang ud til fordel for Beauvais. Det var også tilfældet, da Søndagsavisen testede ketchup for tre år siden.
Eksperternes dom:
Grov struktur. Kraftig duft og smag af tomat. Farve og smag er autentisk tomatfarve. En frisk og autentisk ketchup.
Eksperternes dom:
Klassisk ketchupsmag med god balance mellem det søde og det syrlige. Pæn farve. Fin tomatsmag. Lidt tyndere konsistens. Ret højt sukkerindhold.
Eksperternes dom:
Pæn farve. Smagen er til den søde side. Gennemtrængende smag af krydderier. Tilsat farvestof. Burde ikke være nødvendigt. Tilsat smagsforstærker.
Eksperternes dom:
God tomatsmag. Virker innovativ. Dejlig krydret og let syrlig, ikke så skarp, men meget sød. Ingen krydderier, kun tilsat aromastoffer.
Eksperternes dom:
Meget homogen konsistens. Pæn rød farve. Sød og ikke for stærk. Mere frisk end stærk.
Ret højt sukkerindhold.
Eksperternes dom:
Meget sur smag og en lidt anderledes og gennemtrængende smag af krydderier, som ikke helt passer til ketchup. Konserveringsmiddel bør ikke være nødvendigt i et så surt produkt.
Eksperternes dom:
Virker lidt syntetisk i både smag, farve og konsistens. Moderat sød og sur. En ketchup, man nemt bruger meget af. Ret højt sukker-indhold. Næsten en fjerdedel er sukker.
»Jeg synes, det har været svært. Hver har sine specielle egenskaber. Nogle er syrlige, andre sødere og andre igen mere krydrede. Og hvad går man så efter? Jeg ville kunne bruge de fleste, men nogle er mere klassiske end andre.«
Kandidat i human ernæring Preben Vestergaard Hansen skuer ud over de otte glas med tomatketchup, han har smagt sig igennem sammen med Michael René, lektor med stor ekspertise i sensorik og kvalitetsanalyser af fødevarer.
Efter gennemsmagningen er der to varianter, der kæmper om førstepladsen, nemlig Beauvais’ tomatketchup og den økologiske Coop Änglamark-ketchup, som begge opnår seks stjerner. Førstepladsen går til Beauvais på baggrund af en lavere kilopris.
Læs også: Discount-sennep dunker de dyre
– Den smager rigtig godt. Jeg kan smage løg, krydderier og et lidt stærkt pift. Konsistensen er glat og ensartet. Den gør det rigtig godt, roser Michael René.
– Den har meget krydderismag i sig, og den virker lidt innovativ. Det kan jeg rigtig godt lide,« supplerer Preben Vestergaard Hansen om vinderketchuppen fra Beauvais.
Der er også pæne ord til feltets eneste økologiske ketchup.
– Min første tanke var: Hold op, hvor den dufter af tomat. Og tomaterne dominerer også i smagen. Den har også en dejlig umami og er flot, autentisk rød. Det er en frisk, autentisk ketchup, siger Michael René.
Man skal dog være forberedt på den gennemtrængende tomatsmag, understreger Preben Vestergaard Hansen.
Sådan blev der testet:
Søndagsavisen indkøbte otte typer tomatketchup, som blev præsenteret for smagspanelet i en blindsmagning. Panelet blev bedt om at vurdere ketchuppen på smag, eventuel bismag, lugt, udseende og konsistens. Efter endt smagstest blev varedeklarationerne gennemgået.
Eksperternes dom:
Den smager rigtig godt. Tydelig smag af krydderier, løg og et stærkt pift. Den virker lidt innovativ. Glat konsistens.