Frikadeller: fra køl

19. may. 2016 Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen - lap@sondagsavisen.dk

- Puha, jeg er ikke sikker på, at min kat ville spise den, siger kok og kokkefaglærer på Erhvervsskolen Rune Kromann, mens han kigger skeptisk på First Price-frikadellen.

REMA 1000 Middagsfrikadeller
Vinder

REMA 1000 Middagsfrikadeller


Karakter


Butik

REMA 1000

Pris

12,95 kr.

Vægt

250 g/5 stk.

Kødindhold

81% svinekød

Kilopris

51,80 kr.

Eksperternes dom:
Den er saftig og gylden. Vi får god smag af løg, salt og peber. Den er rørt for hårdt og er fast og elastisk.

Den Gode Frikadelle Pandestegte frikadeller
Vinder

Den Gode Frikadelle Pandestegte frikadeller


Karakter


Butik

Føtex, Netto, Bilka

Pris

12,95 kr.

Vægt

250 g/5 stk.

Kødindhold

81% svinekød

Kilopris

51,80 kr.

Eksperternes dom:
Den er flot, gylden, saftig og dufter og smager af frikadelle. Der er for eksempel god pebersmag. Ikke så god i konsistensen.

Middags Frikadeller

Middags Frikadeller


Karakter


Butik

Kvickly

Pris

13,95 kr.

Vægt

250 g/5 stk.

Kødindhold

64% svinekød, 6% oksekød

Kilopris

55,80 kr.

Eksperternes dom:
Dufter af frikadelle og løg. Saftig indeni, men har en gummiagtig konsistens. Fin smag af salt, peber og løg. Lidt fedtet.

Tulip Middags Frikadeller

Tulip Middags Frikadeller


Karakter


Butik

Føtex, Bilka, Kvickly og Meny

Pris

17,95 kr.

Vægt

200 g/4 stk.

Kødindhold

61% svinekød, 8% oksekød

Kilopris

89,75 kr.

Eksperternes dom:
Ligner en hjemme-lavet delle, men har lidt syrlig, ikke så rar fedtlugt. Blød og lidt melet konsistens og smager ikke af meget.

Dulano Frikadeller

Dulano Frikadeller


Karakter


Butik

Lidl

Pris

21,95 kr.

Vægt

500 g/5 stk.

Kødindhold

80% svinekød

Kilopris

43,90 kr.

Eksperternes dom:
Lugter ikke af frikadelle, men friture. Smager ikke af frikadelle. Lidt sød i smagen. Ikke rørt så hårdt, hvilket er godt.

First Price frikadeller stegte

First Price frikadeller stegte


Karakter


Butik

Meny, Spar, Kiwi

Pris

12,95 kr.

Vægt

250 g/5 stk.

Kødindhold

74% svinekød

Kilopris

51,80 kr.

Eksperternes dom:
Fedtet løber af den. Den lugter af gammel friture. Er blød, melet og olieret. Tarvelig. Den smager næsten ikke af noget.


I det fad, frikadellen har ligget i, flyder en brunlig væske, som testpanelet gætter på, er fedt, som frikadellen har smidt under 10 minutters opvarmning i ovnen.

– Den er simpelthen tarvelig og lugter af gammel friture. Den smager ikke rigtig af noget. Det mest positive, man kan sige, er, at den ikke er rørt så hårdt, at den har gummiagtig konsistens. Den er blødere end flere af de andre, uddyber Rune Kromann.

Læs også: Test af fiskefrikadeller

Dagrofa, der står bag First Price, oplyser til Søndagsavisen, at man »løbende vurderer muligheder for at gøre produkterne endnu stærkere og allerede har taget en beslutning om at udfase produktet«.

Retfærdigvis skal det nævnes, at First Price-frikadellen ikke kommer med nogen anbefaling om at skulle opvarmes. Det gør kun to af frikadellerne, men testpanelet beslutter, at det vil være mest realistisk at lune alle frikadellerne, fordi smagen så bedre træder frem, og fordi man som forbruger nok vil opvarme en frikadelle, hvis den skal spises til middag.

Ingen af de andre frikadeller har lækket væske under opvarmningen.

Men Lidls Dulano-frikadelle skal ikke føle sig fredet af den grund. Den er også, hvad dommerne kalder en »ærgerlig oplevelse«.

– Det er ikke det, vi forstår ved en frikadelle. Den smager af en blanding af friture, sellerisalt og det tredje krydderi. Løgsalt, måske? Det er ‘Østen møder Vesten’ eller frikadelle møder Kina-grill. Det er ikke noget vellykket fusionsforsøg, konstaterer Mette Yde-Andersen, der er uddannelsesleder på Erhvervsskolen Nordsjælland og har en baggrund som kok og akademigastronom.

– Og så er de kæmpestore. Jeg synes, at frikadeller skal fylde cirka en spiseskefuld, supplerer Rune Kromann og bemærker, at feltet spænder vidt.

– Der er stor forskel. Fra noget nær hjemmelavet til noget meget langt fra. Et par af dem kunne jeg godt købe til madpakken eller en frikadellesandwich, hvis jeg havde travlt, siger han og peger på feltets gode ende.

Læs også: Remoulade-test

Her rykker Rema 1000 og Den Gode Frikadelle fra blandt andre Tulips frikadelle med den absolut højeste kilopris. Testpanelet synes, at de to vindere smager lige godt.

Mette Yde-Andersen kan godt lide, at flere af frikadellerne i testen dufter hjemmelavet.

– Men mange af dem er rørt alt for hårdt. Så er der ingen struktur i farsen, og frikadellen bliver kompakt og gummiagtig at tygge i. Derfor kan vi ikke give seks stjerner til nogen, siger hun.

Sådan blev der testet:
Testpanelet (Rune Kromann, kok og kokkefaglærer på Erhvervsskolen Nordsjælland, og Mette Yde-Andersen, kok, akademigastronom og uddannelsesleder på Erhvervsskolen Nordsjælland) har smagt på frikadeller fra køl i de danske supermarkeder. Frikadellerne er varmet op i ovn i 10 minutter ved 200 grader og serveret som blindtest. I bedømmelsen fra nul til seks stjerner er der lagt vægt på smag, eventuel bismag, duft, konsistens og udseende.


Hent vores gratis app, og få lettere adgang til mere end 250 tests.

available_appstore--01

Android-bruger: Klik her …

iOS-bruger: Klik her …

Del testen på: