Saft: blandet

7. jul. 2016 Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen - lap@sondagsavisen.dk

Rynkebys og Irmas saft er lækrest at slukke tørsten i i sommervarmen. Ingen af de røde safter smager dårligt

Rynkeby Original sød blandet saft C
Vinder

Rynkeby Original sød blandet saft C


Karakter


Butik

Bilka, Netto, føtex, Fakta, Kiwi, Kvickly, Meny, Lidl, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen

Pris

19,95 kr.

Mængde

1 liter

Frugter

Blomme, æble, citron, drue, pære, hyldebær, solbær, kirsebær

Pris pr. liter færdigblandet

3,99 kr.

Eksperternes dom:
Saftem er svag, men god smag af frugt og bær. Duft af drue. Ganske fin og godt afstemt med både syre og sødme. Klassisk, læskende.

Irmas økologisk sød blandet saft
Vinder

Irmas økologisk sød blandet saft


Karakter


Butik

Irma, mad.coop.dk

Pris

29,00 kr.

Mængde

0,5 liter

Frugter

Æble, kirsebær, solbær, hyldebær, aronia

Pris pr. liter færdigblandet

11,60 kr.

Eksperternes dom:
Kommer tættest på hjemmelavet i farve og smag. Smager af hyld. Smager dejligt, men mangler lidt syre og har for kort eftersmag.

Danfrugt sød rød blandet saft

Danfrugt sød rød blandet saft


Karakter


Butik

REMA 1000

Pris

14,50 kr.

Mængde

1 liter

Frugter

Blomme, æble, citron, drue, pære, hyldebær, solbær, kirsebær, sveske, ananas

Pris pr. liter færdigblandet

2,90 kr.

Eksperternes dom:
Det er nærmest en æblemost med farve. Man kan smage og dufte æble. Ikke kraftig i smagen, fin sød-syrlig balance.

Grøn balance økologisk blandet frugtdrik

Grøn balance økologisk blandet frugtdrik


Karakter


Butik

Kiwi, Meny, Spar

Pris

20,95 kr.

Mængde

0,5 liter

Frugter

Æble, drue, ribs, hyldebær, solbær

Pris pr. liter færdigblandet

8,38 kr.

Eksperternes dom:
Sød og ikke så syrlig. Svært at smage, hvilke frugter der er i. Den røde farve ser unaturligt rød ud i forhold til de andre.

Frugtoase Luksus sød blandet saft

Frugtoase Luksus sød blandet saft


Karakter


Butik

Aldi

Pris

13,95 kr.

Mængde

1 liter

Frugter

Æble, drue, citron, blomme, kirsebær, solbær, pære, ribs, aronia, sveske

Pris pr. liter færdigblandet

2,79 kr.

Eksperternes dom:
Svært at smage, hvad den smager af. Dufter næsten ikke af noget og har en lidt indelukket, hengemt smag. Flad oplevelse.

Gestus blandet saft sød

Gestus blandet saft sød


Karakter


Butik

Spar, Meny

Pris

16,95 kr.

Mængde

1 liter

Frugter

Æble, drue, citron, hyldebær, solbær, ribs, kirsebær

Pris pr. liter færdigblandet

3,39 kr.

Eksperternes dom:
Dufter og smager af æble, men vandig, og smagen forsvinder hurtigt. Let syrlig, men lidt trist og kedelig.

Rynkeby saftige blandede bær (drik)

Rynkeby saftige blandede bær (drik)


Karakter


Butik

Meny

Pris

28,95 kr.

Mængde

0,5 liter

Frugter

Citron, solbær, drue, bomme, kirsebær, hyldebær, æble

Pris pr. liter færdigblandet

11,58 kr.

Eksperternes dom:
Smager meget syntetisk og har kunstig duft – det trækker ned. Men læskende og let syrlig med søde undertoner.


Syv søde safter er linet op foran testpanelet, og allerede inden de har sat læberne til glassene, skiller én sig ud.

Irmas økologisk sød blandet saft er bemærkelsesværdigt mørkere end de andre. Også i smagen skiller den sig ud.

– Den her kommer tættest på en saft, jeg selv ville lave. Smagen virker hjemmelavet og god på mig. Den har noter af hyld og smager lidt hengemt, men på den gode måde. Nærmest fadlagret. At den er uklar, tiltaler mig også – det ser jeg som et kvalitetstegn, siger kok, akademigastronom og faglærer på Erhvervsskolen Nordsjælland Rune Kromann.

Læs også: Smagstest af solbærsaft

Men ingen af safterne falder igennem, bemærker meddommer og uddannelsesleder på skolen Mette Yde-Andersen, der ligeledes er kok og akademigastronom.

Der er stor forskel, men ingen af dem er dårlige. De er gode på hver sin måde og opfylder det, de skal – de er læskende og slukker tørsten,« siger hun og smiler, mens hun nipper til safterne på skift:

– Jeg føler mig næsten hensat til børnehaven eller et hospital. Rød blandet saft er så udbredt, at målgruppen må hedde 0 til 100 år.

Men Irmas saft er ikke den eneste favorit. Blandet saft C fra Rynkeby, som næsten sælges overalt, er en klassiker, der også falder i panelets smag og ender på en delt førsteplads.

– Hvis man mere er til den lyse, læskende og sød-syrlige saft, skal man vælge den, siger Rune Kromann.

Læs også: Test af hyldeblomstdrik

Safterne er inden smagningen fortyndet med vand i det forhold, producenten anbefaler. Men generelt er de for tynde til, at man får det optimale ud af smagen, mener Mette Yde-Andersen:

– Jeg vil gerne give det råd at fortynde safterne med en del saft til tre dele vand i stedet for fire dele vand. Det andet bliver lige tyndt nok.

Resten af safterne får tre og fire stjerner, som er udmærkede bedømmelser, men hos flere trækker det ned, at de smager og dufter alt for svagt. Et par stykker er også domineret af smagen af æble.

– Man får mere saft ud af æbler og pærer end af for eksempel blomme og hyldebær. Derfor kan der være en økonomisk grund til at lade æblesaften fylde så meget. Men jeg synes ikke, at æble har så meget at gøre i en rød saft. Og slet ikke pære, som nogle af dem også har, siger Rune Kromann, da han efter blindsmagningen nærstuderer emballagerne.

Sådan skal rød blandet sød saft smage:
Sød med smag af bær og godt afstemt med frugtsyre. Man må gerne kunne smage, hvilke frugter der er i, og æblesaften må ikke tage over. Vi vil kunne smage de røde frugter. Den skal ikke være for tynd og vandet, men heller ikke for stærk, så den ikke bliver læskende.

Sådan blev der testet: 
Safterne er blandet med postevand i det forhold, der er anført på emballagen. Testen er foretaget som en blindtest, hvor saften blev serveret i ens kander. De er vurderet på smag, eventuel bi- og eftersmag samt duft, konsistens og udseende. Bagefter har dommerne set emballagerne. Blandet rød saft fås både med sødemiddel, med sukker og med en kombination af de to. I testen indgår kun produkter sødet med sukker, glukose-fruktosesirup og rørsukker.


Hent vores gratis app, og få lettere adgang til mere end 250 tests.

available_appstore--01

Android-bruger: Klik her …

iOS-bruger: Klik her …

Del testen på: