
De kendte mærker som Skælskør Frugtplantage, Den Gamle Fabrik og Fynbo, som fås i rigtig mange butikker, ender sidst i testen. De to dyreste smager bedst.
Eksperternes dom:
Meget kraftig og sød smag. Hele kirsebær med bid i. Meget parfumeret, men lækker smag og duft. Tyndtflydende sovs.
Eksperternes dom:
Meget sød og smager af kirsebær. Ikke syrlig. Meget mørk sovs, der er uklar og med rester af kirsebær i. Dufter ikke af meget.
Eksperternes dom:
Smager mere af blandede røde bær end af kirsebær. Sovsen er klar og til den tykke side. Mere syrlig end sød smag.
Eksperternes dom:
Lidt kompot-marmelade-agtig med mange hakkede bær i. Mere smag af bær end kirsebær. Til den syrlige side.
Eksperternes dom:
Sød-syrlig duft, men lidt bitter, skarp smag. Fyldt med små stykker af bær – ikke så æstetisk. O.k. smag, men sjov eftersmag.
Eksperternes dom:
Dufter af mandel-essens. Man savner noget syre, der kan give al sødmen et modspil. Meget lyse bær.
Eksperternes dom:
Ingen duft og svag smag, vi savner bær-smag. Meget sød og mangler syre. Mange bær er smadrede, så der er få hele.
»Så er det rigtig blevet jul,« konstaterer Mette Yde-Andersen ved synet af skåle med kirsebærsovs linet op på række.
»Vent lige,« siger hun og drejer om på hælen. To minutter senere vender hun tilbage med en rød hat med pelskant, som hun placerer på hovedet af Rune Kromann, der med et grin trækker på skuldrene og accepterer chefens løjer.
Så kan testen gå i gang.
Otte slags kirsebærsovs er efter en hård udvælgelsesproces endt på den hvide dug, hvor de to kokke, akademigastronomer og ansatte på Erhvervsskolen Nordsjælland skal bedømme dem.
Alene i Føtex kunne Søndagsavisen købe syv forskellige varianter af kirsebærsovs i november, mens Rema 1000 kunne præstere fire typer af den røde dessertspise.
Læs også: Test af piskefløde
Overkogte bær
Det er dog langtfra alle slags, der imponerer dommerne.
»Der er ikke nogen, man ikke kan bruge, men der er også lidt skrammel imellem,« lyder vurderingen fra Rune Kromann under den røde hat.
Fynbo kirsebærsauce, som ellers står i de fleste butikker, får testens dårligste bedømmelse – to stjerner – af dommerne.
Læs også: Test af mandler
»Det virker, som om bærrene er overkogte. De er kogt i smadder – der er i hvert fald ikke mange hele bær. Og der er heller ikke meget smag af bær,« siger Rune Kromann, og Mette Yde-Andersen supplerer med, at sødme-syre-balancen er tippet meget til den søde side.
Også Den Gamle Fabrik og Skælskør Frugtplantage ligger i den lave ende af testen. Den ene, fordi den er for sød, den anden, fordi den har en sjov eftersmag og små bærstykker i sovsen.
Kendte mærker skuffer
Den lidt uklare sovs, der kommer, når bærrene går i stykker under tilberedningen, er også et kritikpunkt hos den ene vinder, Frk. Anna.
»Det er synd, at bærrene er lidt ødelagte, for der er ikke noget at komme efter på smagen,« siger Mette Yde-Andersen.
»Ja, der er sammenhæng i både smagen og konsistensen. Hvis den ikke havde de smadrede bær, ville det være en sikker vinder med seks stjerner,« siger Rune Kromann.
Nu lander Frk. Anna i stedet på fem stjerner, som rækker til en førsteplads sammen med den noget anderledes italienske kirsebærsovs Amarena Fabbri, der er mere end otte gange så dyr som testens billigste, når man regner om til kilopris.
»Den er mere avanceret. Kraftig – på grænsen til det parfumerede – og med en helt fantastisk smag. Der er en klar sovs, som er meget tynd, og bær med en ualmindelig dejlig konsistens, fordi der er lidt bid i,« siger Mette Yde-Andersen og fantaserer videre om at hælde kirsebærsovsen over et stykke blåskimmelost.
»Frk. Anna må være den bedste til familien, børnene eller dem, der vil have en traditionel kirsebærsovs, der ikke stikker af. Amarena Fabbri er ideel til de voksne, der gerne vil prøve en anderledes, lidt fræk og avanceret kirsebærsovs. En, der gerne må udfordre lidt,« siger Rune Kromann.
Sådan skal en kirsebærsovs smage:
Den skal være sød, syrlig og lidt krydret, det kan være med julekrydderier som kanel, eller der kan være lidt alkohol i. Konsistensen skal være lidt tyndere end syltetøj. Der skal være hele bær i – det må ikke være mos. Og så vil vi ikke have en melet fornemmelse fra stivelse.
Panelet har i en blindsmagning smagt kirsebærsovserne, der var hældt op i ens skåle. I bedømmelsen er der lagt vægt på smag, duft, udseende og konsistens. Til sidst har dommerne set, hvilke mærker de har smagt, og kigget på varedeklarationerne.
Eksperternes dom:
God smag af kirsebær. Flot farve. Afbalanceret mellem syre, sødme og lidt mandelsmag. God til hele familien. Flere bær er ødelagte.
BEDST TIL PRISEN.