Havregryn: finvalsede

5. jan. 2017 Af Maren Urban Swart, Søndagsavisen mas@sondagsavisen.dk

En discountvare og en økologisk variant scorer topkarakter i smagstesten af havregryn, hvor mange af produkterne smager ens.

Crownfield
Vinder

Crownfield


Karakter


Butik

Lidl

Pris

8,95 kr.

Vægt

1.000 g

Kilopris

8,95 kr.

Eksperternes dom:
Det giver et godt look, at de er mørke i farven. De har lidt sød mandelsmag, og der er et godt bid i dem.

Grøn Balance (økologisk)
Vinder

Grøn Balance (økologisk)


Karakter


Butik

Meny, Spar, Kiwi

Pris

12,00 kr.

Vægt

1.000 g

Kilopris

12,00 kr.

Eksperternes dom:
Bagt i farven, grov konsistens, dejlig sprød mandelsmag.

Davre

Davre


Karakter


Butik

Kvickly, SuperBrugsen

Pris

16,95 kr.

Vægt

1.000 g

Kilopris

16,95 kr.

Eksperternes dom:
Pæn valsning og pæne korn. Bitter nøddesmag og svag syre.

Budget

Budget


Karakter


Butik

Føtex, Bilka

Pris

8,95 kr.

Vægt

1.000 g

Kilopris

8,95 kr.

Eksperternes dom:
Banstante gryn, smager lidt af bagt brød, lyse og ikke så kraftig nøddesmag – klassiske havregryn.

Ota Solgryn

Ota Solgryn


Karakter


Butik

Rema 1000, Netto, Bilka, Føtex, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Meny

Pris

16,95 kr.

Vægt

700 g

Kilopris

24,21 kr.

Eksperternes dom:
Svag smag af hasselnød, lyse flager, meget støvede, når man rører ved dem.

Kornkammeret (økologisk)

Kornkammeret (økologisk)


Karakter


Butik

Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Føtex, Bilka, Meny, Kiwi, Spar

Pris

22,25 kr.

Vægt

1.000 g

Kilopris

22,25 kr.

Eksperternes dom:
God havresmag, de knaser og smager lidt af mandel.

Levevis

Levevis


Karakter


Butik

Netto

Pris

10,50 kr.

Vægt

1.000 g

Kilopris

10,50 kr.

Eksperternes dom:
Mere melede i smagen, små korn, ikke så ensartede små flager, fornuftig smag.

Axa

Axa


Karakter


Butik

Netto, Bilka, Føtex, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Meny

Pris

15,95 kr.

Vægt

1.000 g

Kilopris

15,95 kr.

Eksperternes dom:
Melede og støvede, lidt lyse korn og svagere i smagen.


»Jeg spørger altid mine elever i sensorik, hvad de har fået til morgenmad, og beder dem sætte nogle ord på, hvordan det smagte. Havregryn vinder altid,« fortæller Michael René, lektor og underviser på Professionshøjskolen Metropol.

I denne uges test er det ikke eleverne på Metropol, men Michael René og hans kollega, adjunkt og underviser Preben Vestergaard, der skal beskrive smagen af otte forskellige varianter af finvalsede havregryn.

»Der findes ikke så mange havremarker i Danmark, så mange af grynene kommer nok fra samme mark og er malet på samme mølle. Derfor er det umiddelbart svært at smage den helt store forskel,« siger Preben Vestergaard.

Læs også: Test af rosiner

Høloft og mandelsmag
Selvom dommerne er enige om, at de forskellige produkter minder meget om hinanden, er der alligevel nogle, der skiller sig ud. Havregryn skal ifølge dommerne kombinere smagen af nødder med følelsen af at lugte til en stak havre på et kornloft, og de produkter, der kommer tættest på at levere den oplevelse, er Crownfield og Grøn Balance.

»Den har store flager i de finvalsede gryn, som gør, at man skal tygge lidt mere. Og så er den mørkere i farven end de andre og har en lidt sød mandelsmag,« siger Michael René om Lidls Crownfield, der er en af tes­tens billigste varianter.

Læs også: Test af cornflakes

En bleg taber
Grøn Balance får også det maksimale antal stjerner for sin bagte farve og mandelsmag.

»Den skiller sig ud i kvaliteten. Der er intet at pege fingre ad,« siger Preben Vestergaard.

Smagen af nødder og mandel går igen i mange af de andre produkter, mens testens taber er lidt bleg i udtrykket.

»Den er lidt lys i det, vagere i smagen, og så fremstår grynene lidt melede og støvede,« siger Preben Vester­gaard om de finvalsede havregryn fra Axa.

Sådan skal havegryn smage:
De skal ikke være for fine, så de virker melede og klæge i konsistensen, men de skal heller ikke være for grove, så man ligner en hest, der står og æder af en kornmark. Grynene skal ikke være kridhvide, men må godt have en mørk, sprød farve. Og så skal de have en nøddeagtig smag.
Sådan blev der testet:
Dommerne har smagt produkterne i en blindtest. Der har været samme mængde gryn og mælk i alle portionerne. Mælken, der er blevet brugt, er minimælk, da det er den mælk, som danskerne køber mest af. Testpanelet vurderede havregrynene på smag, eventuel bismag, lugt, udseende og konsistens.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.

Del testen på: