
Man kan købe virkelig gode islagkager i supermarkedet. Dommerne finder både verdens bedste nøddebund og uimodståelig karamel og må kåre to vindere.
Eksperternes dom:
Bund med dejlig smag af nødder. Lækre karamelliserede nødder på toppen. Den friske, lette is er en fornøjelse. Tørrede hindbær giver god syrlighed.
Eksperternes dom:
Velsmagende, cremet is. Browniebunden er bedre end de andre browniebunde. De frosne bær fungerer godt som pynt. God helhed i klassisk kombination.
Eksperternes dom:
Man får lyst til mere. Den flydende karamel er umulig at modstå. Passionsfrugten er frisk og eksotisk. Tyk chokolade med knæk. Men isen savner vaniljekorn.
Eksperternes dom:
Isen smager rigtig dejligt, og karamellen er god. Men bunden halter lidt. Den smager intenst, og så er den ikke bagt nok. Den er for klæg. Men god helhed i islagkagen.
Eksperternes dom:
Gammeldags mormor-islagkage. Dejlig jordbæris. Ikke vildt spændende. Sprød chokolade giver godt modspil til isen. Fin mazarinsmag, der overrasker.
Eksperternes dom:
Cookiebund virker underbagt og smager af mel. Flot, dekorativ kage. Lækker is med god konsistens, men den kunne have mere smag af blåbær. Fint syrlige, tørrede bær.
Eksperternes dom:
Man forventer smag af chokolade og bliver lidt skuffet. Det er mere kakao. Den er ikke så afstemt, der er ikke noget modspil – bare kakao, kakao, kakao i smagen.
Eksperternes dom:
Isen smager ikke meget af jordbær. Det forventer man, når den er lyserød. Pynten ligner fire klatter syltetøj. Det synes vi ikke, at de kan kalde jordbærpynt.
Åh, det er en svær opgave, du har sat os på,« sukker Maja Vase, mens hun stikker gaflen i skiftevis den ene, anden og tredje islagkage for at kåre den bedste.
Det ender med to vindere, der får seks stjerner, mens to islagkager får fem stjerner.
»De er virkelig gode alle fire. Vi har perfekte bunde, uimodståelig karamel, cremet is, eksotisk passionsfrugt og topping af frosne og frysetørrede bær og karamelliserede nødder. Der er rigtig mange gode elementer i de fire islagkager her,« siger Maja Vase, der sammen med meddommer Anne Moltke Dahl har udgivet flere bøger om det søde køkken, blandt andre ‘Lykken er is’.
De har begge været dommere til Årets Kage og udvikler dessertopskrifter til blade, magasiner og aviser.
Læs også: Test af is-nyheder (2017)
Den bedste nøddebund
Skal man servere en islagkage for sine gæster på en varm sommerdag, anbefaler de to dommere, at man vender blikket mod Morten Heibergs islagkage med mandelbund eller Princip!-islagkagen med nøddebund.
»Den her kunne jeg blive ved med at spise af hele dagen,« siger Anne Moltke Dahl om den sidstnævnte.
»Bunden har en intens smag og store stykker af nødder, der knaser. De frosne bær på toppen giver friskhed, og de knaser også lidt, fordi de stadig er lidt frosne – uden dog at være for hårde,« siger Anne Moltke Dahl og suppleres af et begejstret udbrud fra Maja Vase:
»Ja, det er en afsindig lækker nøddebund.«
Hansens bunde trækker ned
God bund finder de to også i Morten Heibergs islagkage, der er næsten tre gange dyrere målt ud fra kilopris. Det er testens mindste islagkage på 400 gram til 125 kroner i Irma.
»Bunden er let og næsten fragilité-agtig, og de frysetørrede hindbær på toppen giver et godt syrligt modspil,« siger Anne Moltke Dahl.
»Jeg elsker de karamelliserede nødder på toppen. De er smukke, blanke og giver et knasende modspil til den cremede is, der er en frisk fornøjelse og virker lækkert let. Jeg bliver faktisk lidt lykkelig af at spise den,« siger Maja Vase.
Af pakken fremgår det, at isen er rørt op med skyr.
Generelt holder islagkagerne et pænt niveau, men et par stykker – fra Coop og Premier Is – lander i bunden, fordi de hverken er spændende eller særlig velsmagende.
Islagkagerne fra Hansens lander midt i feltet med henholdsvis tre og fire stjerner.
»Det er vi lidt overraskede over. Isen er rigtig lækker, men bundene trækker den samlede bedømmelse ned,« siger Anne Moltke Dahl.
Eksperternes dom:
Verdens bedste bund med masser af nøddesmag og knas. Bærrene på toppen giver friskhed. Vi kunne spise af den hele dagen.