Tonicvand

10. aug. 2017 Af Maren Urban Swart, Søndagsavisen mas@sondagsavisen.dk

Bitterhed, sødme og bobler varierer meget i de otte tonicvand, som koster fra 5,90 kroner til 125 kroner for en liter.

Sanpellegrino Acqua Tonica
Vinder

Sanpellegrino Acqua Tonica


Karakter


Butik

SuperBrugsen Kvickly, Irma, Meny, Føtex og Bilka

Pris uden pant

10,95 kr.

Indhold

33 cl

Literpris

33,18 kr.

Egner sig til denne type gin

Dens friskhed gør, at den vil egne sig godt til en tør og citrusagtig gin eller en gin med rosenrod.

Eksperternes dom:
Det er en supertør, frisk og delikat tonicvand, der har et godt forhold mellem syre og en grapeagtig bitterhed. Og så har den et mildt brus.

Fever-Tree Premium Indian Tonic Water
Vinder

Fever-Tree Premium Indian Tonic Water


Karakter


Butik

Meny, Irma, Føtex, Kvickly og Bilka

Pris uden pant

26,95 kr.

Indhold

50 cl

Literpris

53,90 kr.

Egner sig til denne type gin

Det er en god allround-tonic, der vil gå godt til mange slags gin.

Eksperternes dom:
Flot og indbydende duft. Den er enkel og frugtig, der er lemon- og ferskennoter, og den har en blid brus og en god balance mellem sødme, citrus og bitterhed.

Harboe Indian Tonic water

Harboe Indian Tonic water


Karakter


Butik

Netto, Bilka, Føtex, Rema 1000, Løvbjerg og Meny

Pris uden pant

2,95 kr.

Indhold

50 cl

Literpris

5,90 kr.

Egner sig til denne type gin

Passer til en sødmefuld gin, der er lavet på druer og har noter af blomst og en alkohol-procent på over 50.

Eksperternes dom:
Overraskende fyldig og frugtig. Den har masser af sødme, friske bobler og en anelse bitterhed. Den er mere ovre i en sodavand end en klassisk tonicvand.

Schweppes Indian Tonic

Schweppes Indian Tonic


Karakter


Butik

Føtex, Bilka og udvalgte Irma, SuperBrugsen og Kvickly

Pris uden pant

16,50 kr.

Indhold

50 cl

Literpris

33 kr.

Egner sig til denne type gin

Den er god til en kraftig, men ikke for krydret gin med mange botanicals, som smager af meget.

Eksperternes dom:
En klassisk tonicvand med masser af sødme, noter af citrus- og appelsinskal og mild bitterhed. Den er dejlig frisk, har masser af bitterhed og har knald på kulsyren.

Nornir Indian Tonic

Nornir Indian Tonic


Karakter


Butik

Rema 1000

Pris uden pant

6 kr.

Indhold

1 liter

Literpris

6 kr.

Egner sig til denne type gin

Den passer til en mild gin, som ikke er for kompliceret i smagen, da den ellers risikerer at drukne.

Eksperternes dom:
Den har en kraftig appelsinduft og er mild og frugtig. Den har meget sødme, meget syre og meget lidt bitterhed.

Coop Tonic

Coop Tonic


Karakter


Butik

SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen

Pris uden pant

3,25 kr.

Indhold

33 cl

Literpris

9,85 kr.

Egner sig til denne type gin

Den egner sig til en gin, der er tør og ikke for kraftig i smagen.

Eksperternes dom:
Den er lidt anonym i duften og smagen. Den har noter af lime og tør citrus, som dog er meget afdæmpede. Til gengæld har den relativt meget syre og en enkel bitterhed.

Naturfrisk økologisk Tonic Water

Naturfrisk økologisk Tonic Water


Karakter


Butik

Meny, Bilka og Føtex

Pris uden pant

14,95 kr.

Indhold

27,5 cl

Literpris

54,36 kr.

Egner sig til denne type gin

Den skal matches med gin, som har masser af citrus og en smule blomst.

Eksperternes dom:
Den har en kraftig appelsinduft. Den har mellemsødme og stor grapeagtig bitterhed, som er meget dominerende, og som sidder i munden i lang tid.

1724 Tonic Water

1724 Tonic Water


Karakter


Butik

Skjold Burne, Brdr. D’s vinhandel og andre specialforretninger

Pris uden pant

25 kr.

Indhold

20 cl

Literpris

125 kr.

Egner sig til denne type gin

Den vil egne sig godt til masser af is, grape- og appelsinstykker og en gin, der ikke er alt for moderne.

Eksperternes dom:
Den har en klassisk bitterhed, som er klar og tydelig med milde noter af kommen. Den har en mild sødme og en meget kraftig aroma af appelsin og er lidt flad i kulsyren.


I løbet af de seneste 10 år er der sket et boom i udvalget af gin, og det har sat skub i udviklingen af nye varianter af endnu et produkt – tonicvand.

»Der er kommet produkter, som er nørdet helt ned i detaljen. Mange af de nye er mere søde og frugtagtige og knap så bitre og ville godt kunne drikkes alene,« fortæller Michael Sperling, der står bag bloggen En Verden af Gin.

Det er dog stadig langt de fleste tonicvand, der ender i et glas med gin, men da både smagen i gin og i tonicvand kan variere meget, er det ikke alle kombinationer, der giver det perfekte match. Derfor har Michael Sperling og lektor på Professionshøjskolen Metropol Michael René ud over at bedømme den enkelte tonic­vands solopræstation også fået til opgave at komme med bud på, hvilken type gin den vil egne sig til.

Læs også: Test af gin

Delikat og god bitterhed
To af tonicvandene ender med fem stjerner.

»Der er god balance mellem citrus og det søde, og bitterheden er godt afgrænset. Det er en god allroundtonic, som kan matches til de fleste slags gin. Har man den stående i køleskabet, er man godt i gang,« siger Michael Sperling om Fever-Tree Premium Indian Tonic Water.

Mens Michael René giver Sanpellegrinos Acqua Tonica ros.

»Den er delikat og har en fyldig bitterhed, en god balance og en mild duft af grape og citrus,« forklarer han.

Sanpellegrinos tonic­vand ender først i skemaet på grund af en billigere literpris end Fever-Tree. Og det er en særlig type gin, den vil matche.

»Dens friskhed gør, at den egner sig til en tør og citrusagtig gin eller en gin med rosenrod,« lyder det fra Michael Sperling.

Flad brus
Nornir Indian Tonic fra Rema 1000, Coop Tonic, Naturfrisk økologisk Tonic Water og 1724 Tonic Water har ikke samme kaliber af bitterhed og sødme, men de har det til fælles, at de alle får tre stjerner. Sidstnævnte er med en literpris på 125 kroner testens absolut dyreste tonicvand.

»Den har en klassisk bitterhed, og citrussmagen bevæger sig fra citron til appelsin, men det er, som om kulsyren falder fra hinanden, når man får den ind i munden,« siger Michael Sperling om 1724 Tonic Water.
Nem at bunde

Da de to dommere får afsløret, hvilken tonic der gemmer sig i de forskellige glas, pointerer Michael Sperling, at det er helt bevidst, at den dyre tonicvand skal være blid i bruset.

»Faktisk markedsfører firmaet den med, at de milde bobler er med til at give nogle læskende gin-tonics, som er nemme at drikke hurtigt. Det er ny standard, at en tonicvand er i den prisklasse, og den her har helt sikkert sin berettigelse, men den mangler alligevel noget for at kunne få en højere karakter,« siger han.

     Sådan skal en tonicvand smage

Man skal kunne smage både sødme, bitterhed og citrus, og så skal den have noget brus.

    Sådan testede vi:

Dommerne har smagt tonicvandene i en blindtest og har lagt vægt på deres udseende, duft og smag.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.

Del testen på: