
En klassiker klarer sig knap så godt, mens Coop både har vinderen og taberen blandt solbærmarmelader.
Eksperternes dom:
Fin konsistens, cremet og til den tykke side. Til den søde side. Mange kerner i og tydelige bær. Dejlig duft af syre og frugt.
Eksperternes dom:
God stærk syre med kant, men alligevel mere sød end syrlig. Mosede bær, ikke mange hele, men en del kerner.
Eksperternes dom:
Meget tyk konsistens, næsten for klistret. Har både mosede og hele bær med god smag. Fin balance mellem syre og sødme.
Eksperternes dom:
Konsistensen er meget smattet, næsten som kompot, og det trækker ned. Ellers god syre og også sødme.
Eksperternes dom:
Tynd konsistens, bærrene virker ikke hele. Stor sødme. God til folk, der ellers synes, at solbær-marmelade er for surt.
Eksperternes dom:
Mild marmelade. Man skal lede lidt efter bærrene. Lidt flad smag, mangler kant og autenticitet. For sød og unuanceret.
Eksperternes dom:
Meget tynd, den løber som en kirsebærsovs. Minder om fortykket Ribena. Mange kerner. Okay smag, der hurtigt forsvinder.
Dommerne gør store øjne og kan ikke undertrykke et overraskelsens smil, da tabermarmeladen kommer på bordet efter blindtesten. For Coops solbærmarmelade har trods testens højeste solbærindhold på 60 procent fået testens laveste bedømmelse med to stjerner.
»Det virker ikke, som om der er mange bær i. Til gengæld er der mange kerner. Den minder lidt om fortykket Ribena-saft, og det er den, jeg nødigst ville købe af marmeladerne her,« siger Rune Kromann, der er kok, akademigastronom, kantineleder og underviser.
Han og Michael René, der er lektor og underviser i fødevaresensorik på Professionshøjskolen Metropol, er under blindtesten helt enige om, at Coops solbærmarmelade er den ringeste.
Til gengæld er de også enige om, at Coop er vinder med den økologiske fairtrademærkede solbærmarmelade fra Änglamark, der høster fem stjerner.
Læs også: Test af hindbærmarmelader
Ikke homogen nok
»Den smager som en hjemmelavet marmelade. Den har en dejlig skarp syre, der er meget autentisk. Den smager virkelig godt. Men den er også tynd, så der skal en ske til. Hvis man tager den med kniv, risikerer den at ende på tøjet,« siger Michael René.
»Skulle den have haft seks stjerner, skulle nogle af bærrene være moset ud, så konsistensen blev mere homogen,« supplerer Rune Kromann.
Den Gamle Fabrik, det kendte klassiske mærke inden for marmelade, klarer sig ikke prangende i testen. Med tre stjerner får den testens næstdårligste bedømmelse.
»Jeg synes, at der er for få bær, og så er den lidt til den søde side. Den mangler kant og autenticitet,« siger Michael René, og Rune Kromann er enig:
»Den er for ensartet – der er ikke mange nuancer. Men den er måske god, hvis man ikke er vant til at spise solbærmarmelade, med den syrlige smag, den har,« siger han.
Og denne gang har dommerne mere ret i deres søgen efter bær. Den Gamle Fabrik hører til blandt de tre marmelader med testens laveste bærindhold, nemlig 35 procent.
En god solbærmarmelade har skarp syre og noget bid. Og selvfølgelig en passende sødme, så det giver en god balance. Den skal hænge fint sammen, så den kan smøres på brødet, uden at den glider af kniven. Der må gerne både være hele bær og mosede bær.
Solbærmarmeladerne er smagt i en blindtest, hvor dommerne ikke kender til producenten, frugtindholdet eller andet. Alle marmelader er serveret i skåle uden emballage. Der er lagt vægt på smag, konsistens, duft og udseende. Efterfølgende har dommerne set marmeladeglassene.
Eksperternes dom:
Mange hele og faste bær. For tynd. Skarp, men behagelig syre og god smag. Autentisk og smager næsten som hjemmelavet.