Tun: i olie

26. oct. 2017 Af Maren Urban Swart, Søndagsavisen mas@sondagsavisen.dk

Der er stor variation i smagen, konsistensen og oplevelsen af friskhed i de otte dåser tun i olie, vi har testet.

John West Yellowfin Tun med solsikkeolie
Vinder

John West Yellowfin Tun med solsikkeolie


Karakter


Butik

Føtex, Bilka

Pris

17,00 kr.

Drænet vægt

112 g

Kilopris

151,78 kr.

Tunart og olie

Yellowfin, solsikkeolie

Eksperternes dom:
Den har flotte lameller og indbydende lys farve. Smagen er frisk, og olien bidrager til en god smagsoplevelse.

Irmas tongol tun

Irmas tongol tun


Karakter


Butik

Irma

Pris

19,00 kr.

Drænet vægt

140 g

Kilopris

135,71 kr.

Tunart og olie

Tongol, solsikkeolie

Eksperternes dom:
Den har flotte lameller og lækker duft. Den har en god oliesmag og er tør på den gode måde.

Glyngøre premium tun i solsikkeolie

Glyngøre premium tun i solsikkeolie


Karakter


Butik

Kvickly, SuperBrugsen, Bilka, Føtex, Meny,

Pris

18,95 kr.

Drænet vægt

105 g

Kilopris

180,47 kr.

Tunart og olie

Tongol, solsikkeolie

Eksperternes dom:
Farven er lys og pæn, lamellerne er intakte, den smager frisk og er nem at tygge, og olien er et sted mellem neutral og let krydret.

First Price tun i olie

First Price tun i olie


Karakter


Butik

Meny, Spar

Pris

8,35 kr.

Drænet vægt

140 g

Kilopris

59,64 kr.

Tunart og olie

Skipjack, solsikkeolie

Eksperternes dom:
Oliesmagen er god, men kødet er lidt plukket, og konsistensen er lidt grynet.

Sea Selection Tun i olie

Sea Selection Tun i olie


Karakter


Butik

Rema 1000

Pris

12,95 kr.

Drænet vægt

140 g

Kilopris

92,50 kr.

Tunart og olie

Yellowfin, solsikkeolie

Eksperternes dom:
Lyse, pæne kødstykker, som er smuldret en anelse. Man mangler lidt smag, fordi olien ikke er så kraftig i smagen.

Havets Fristelser tun i olie

Havets Fristelser tun i olie


Karakter


Butik

Netto

Pris

12,95 kr.

Drænet vægt

140 g

Kilopris

92,50 kr.

Tunart og olie

Yellowfin, solsikkeolie

Eksperternes dom:
Lamellerne er intakte, kødet er brunt/rødt, olien er god, men den lugter lidt for meget af fisk.

Levevis skipjack tun i olie

Levevis skipjack tun i olie


Karakter


Butik

Føtex, Bilka

Pris

15,00 kr.

Drænet vægt

120 g

Kilopris

125,00 kr.

Tunart og olie

Skipjack, solsikkeolie

Eksperternes dom:
Meget plukket i konsistensen. Olien smager godt, men fordi den er så grynet, hænger meget af olien ved, hvilket gør den meget fed.

Natuna tun i olie

Natuna tun i olie


Karakter


Butik

Føtex, Bilka

Pris

8,35 kr.

Drænet vægt

140 g

Kilopris

59,64 kr.

Tunart og olie

Skipjack, solsikkeolie

Eksperternes dom:
Farven er mørk, den er bitter og metallisk i smagen og har en utiltalende eftersmag. Man mangler noget friskhed.


»Den her får man lyst til at spise direkte fra dåsen. Den har en indbydende farve, er tør på den rigtige måde og smager frisk,« siger Liv Mikkelsen, der er uddannet kok og studerer ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol, mens hun nærstuderer John Wests yellowfin-tun i olie.

»Den har pæne kødstykker, og olien er med til at give en god smagsoplevelse,« tilføjer Preben Vestergaard, lektor fra Professionshøjskolen Metropol. Han er enig med Liv Mikkelsen i, at John Wests bud på en tun i olie fortjener seks stjerner.

De to dommere har fået serveret de otte tunvarianter i dåsen, hvor etiketten er pillet af, og olien er hældt fra, så de har kunnet se, hvordan tunen ser ud, inden man tager den op på tallerkenen.

Læs også: Test af makrelsalat

Olien gør forskellen
»Der er forskel på farven, konsistensen og strukturen på kødet. De, der klarer sig bedst, gør det i høj grad på grund af olien,« lyder Preben Vestergaards samlede vurdering.

Det er også oliesmagen, der er med til at sende Irmas tun ind på andenpladsen med fem stjerner.

»Den har en dejlig oliesmag og en god tørhed,« siger Preben Vestergaard, og Liv Mikkelsen supplerer:

»Den har nogle flotte lameller og en lækker tunlugt.«

Glyngøres tun får ros for udseende, konsistens og en let krydret oliesmag.

»Den har intakte lameller, er nem at tygge og smager frisk,« siger Liv Mikkelsen.

»Det her er en tun, der lever op til det, man som forbruger forventer af en tun i olie,« lyder Preben Vestergaards karakteristik af tunen, som de to dommere giver fire stjerner.

Alt for fed
Fire af de otte dåser tun ender med tre point. Oliesmagen i tunen fra First Price er god, men kødet er lidt plukket. Omvendt forholder det sig med Sea Selection-tunen fra Rema 1000.

»Den har pæne kødstykker, men den er ikke så kraftig i oliesmagen og mangler noget smag,« lyder Preben Vestergaards dom.

Havets fristelser fra Netto har også en god oliesmag. Til gengæld lugter tunen lidt for meget af fisk, mens det i tunen fra Levevis er kombinationen af olie og det meget plukkede kød, der trækker karakteren ned.

»Olien smager godt, men fordi tunen er så grynet, hænger meget af olien ved, og derfor bliver den samlede oplevelse meget fed, men den vil sikkert være god til en tunsalat,« siger Preben Vestergaard.

»Ja, man mangler noget af den tørhed, som en tun også skal have,« siger Liv Mikkelsen om Levevis’ tun.

Bitter og metallisk
Sidstepladsen indtages af Natuna, som langtfra falder i dommernes smag.

»Den har en kraftig metallugt og en bitter smag, som nok stammer fra olien,« siger Liv Mikkelsen.

»Jeg er helt enig. Den har også en dårlig eftersmag og mangler noget friskhed,« siger Preben Vestergaard om tunen, der får en enkelt stjerne, hvilket svarer til en ringe præstation.

    Sådan skal tun i olie være

Konsistensen skal gerne være fast og ikke smuldrende. Farven skal være ensartet, smagen skal være frisk og ikke metallisk eller for salt, og den skal dufte af hav.

    Sådan blev der testet

De otte dåser tun i olie er serveret i dåserne, hvor etiketten er taget af. Der er lagt vægt på smag, konsistens, duft og udseende. Efterfølgende har dommerne set etiketten.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.

Del testen på: