Tomatsuppe

4. jan. 2018 Maren Urban Swart, Søndagsavisen mas@sondagsavisen.dk

Vinderen sender dommernes tanker i retning af Spanien, mens taberen egner sig bedst til en tur i telt.

Knorr økologisk Creamy Tomato Soup
Vinder

Knorr økologisk Creamy Tomato Soup


Karakter


Butik

Kvickly, SuperBrugsen

Pris

29,95 kr.

Vægt

570 ml

Literpris

52,54 kr.

Opbevaring

Stuetemperatur

Eksperternes dom:
Autentisk grov suppe med store tomatstykker i. Den er dejlig sød og cremet. Det er rart, at smagen ikke bliver undertrykt af krydderier.

Fields of Flavour Økologisk tomat & basilikum-suppe

Fields of Flavour Økologisk tomat & basilikum-suppe


Karakter


Butik

Irma, SuperBrugsen, Kvickly, mad.coop.dk, Meny

Pris

31,00 kr.

Vægt

450 ml

Literpris

68,88 kr.

Opbevaring

Køl

Eksperternes dom:
Den er grov i konsistensen og har en fantastisk tomatsmag og smager desuden af oregano, løg, porre, selleri, timian og peber.

Emmas Tomat Suppe

Emmas Tomat Suppe


Karakter


Butik

SuperBrugsen, Kvickly

Pris

26,95 kr.

Vægt

1 liter

Literpris

26,95 kr.

Opbevaring

Højst +25 grader

Eksperternes dom:
Den er rød i farven, er svagt syrlig, smager af tomat og har en god umami. Den smager af peber og laurbær og er lige ved at kamme over på krydderisiden.

Wooden Spoon Tomat Suppe med karamelliseret hvidløg og sort peber

Wooden Spoon Tomat Suppe med karamelliseret hvidløg og sort peber


Karakter


Butik

Irma, nemlig.com, udvalgte Føtex- og Meny-butikker

Pris

55,00 kr.

Vægt

620 ml

Literpris

88,70 kr.

Opbevaring

Køl

Eksperternes dom:
Den har synlige krydderier, harmonien mellem sød og salt er fin. Den er lidt grynet, og man savner lidt tomatsmag i kompositionen.

Coquette Creamy Tomato Soup

Coquette Creamy Tomato Soup


Karakter


Butik

Lidl

Pris

11,50 kr.

Vægt

800 ml

Literpris

14,37 kr.

Opbevaring

Stuetemperatur

Eksperternes dom:
Den er atypisk krydret og har en kraftig, nærmest kødagtig umamismag. Den smager mere af kødsuppe end af tomatsuppe.

Karolines køkken Klassisk Tomatsuppe med timian

Karolines køkken Klassisk Tomatsuppe med timian


Karakter


Butik

SuperBrugsen, Spar, Rema 1000, Meny, Løvbjerg, Liva

Pris

29,95 kr.

Vægt

1 liter

Literpris

29,95 kr.

Opbevaring

Højst +25 grader

Eksperternes dom:
Er orange i farven og har en okay konsistens. Krydderierne er for dominerende, og cremetheden gør, at tomaten ikke smager nok igennem.

Mou Flødelegeret økologisk tomatsuppe kogt på høns og suppeurter

Mou Flødelegeret økologisk tomatsuppe kogt på høns og suppeurter


Karakter


Butik

Kvickly, Føtex, Bilka, SuperBrugsen, Meny, Rema 1000

Pris

39,95 kr.

Vægt

800 ml

Literpris

49,93 kr.

Opbevaring

Frost

Eksperternes dom:
Den er tynd i konsistensen, har en kraftig krydderismag og mangler noget tomatsmag.

Heinz Crem of Tomato soup

Heinz Crem of Tomato soup


Karakter


Butik

Føtex, SuperBrugsen, Netto, Bilka

Pris

12,95 kr.

Vægt

380 ml

Literpris

34,07 kr.

Opbevaring

Stuetemperatur

Eksperternes dom:
Farvemæssigt minder den om gulerødder. Den er tyk i konsistensen, mangler krydderier og er for spinkel i smagen.


»Den her er i kategorien af supper, man tager med, hvis man skal ligge i telt,« lyder kommentaren fra Preben Vestergaard, lektor på Professionshøjskolen Metropol, da han skal give en karakteristik af tomatsuppen fra Heinz.

Sammen med sin kollega Michael René har Preben Vestergaard stukket skeen i otte bud på tomatsuppe fra supermarkedernes hylder, frysere og kølediske.

»Der er virkelig et stort spænd i deres farve, konsistens og autenticitet, og nogle smager ikke særlig meget af tomatsuppe,« forklarer Michael René efter at have smagt på dem alle.

Læs også: Test af lasagne

Opvarmet kærnemælk
Ingen af dommerne er særlig begejstrede for Heinz-suppen, der sender deres tanker i retning af overnatning med liggeunderlag og sovepose.

»Den er tyk i konsistensen og spinkel i smagen. Og ligner mere en gulerodssuppe end en tomatsuppe,« siger Michael René.

Og så smager den af en anden opvarmet væske, påpeger Preben Vestergaard.

»Smagsmæssigt minder den om opvarmet kærnemælk. Den mangler krydderi og tomatsmag og har ingen nuancer,« lyder hans begrundelse for, at suppen, der har mere end 100 år på bagen, kun skal have to stjerner.

Savner tomatsmag
Den økologiske tomatsuppe fra Mou, tomatsuppen fra Karolines Køkken og Coquette Creamy Tomato Soup fra Lidl får alle tre stjerner. De har det tilfælles, at de ikke har en særlig kraftig tomatsmag. I de to første overskygges tomatsmagen af krydderierne, mens den sidste mere smager af en anden type suppe.

»Den har en meget kraftig umami og er smagsmæssigt mere ovre i en kødsuppe end i en tomatsuppe,« lyder Michael Renés bedømmelse af testens billigste suppe fra Lidl.

Emmas tomatsuppe og Wooden Spoon får begge fire stjerner. Emmas har en god umami, men er lige på grænsen til at kamme over på krydderisiden, mens testens dyreste produkt, Wooden Spoon, savner lidt tomatsmag.

»Harmonien mellem salt og sødt er fin. Den er en smule fed i smagen og mangler lidt tomatsmag,« forklarer Preben Vester­gaard.

Smæk på autenticiteten
En skefuld økologisk tomat- og basilikumsuppe fra Fields of Flavour får dommernes autenticitetsbarometer i omdrejninger.

»Det er helt klart en af mine favoritter. Den har en grov konsistens, smager af oregano, løg, porre, selleri, timian og peber og er autentisk,« understreger Michael René.

»Den har en fantastisk tomatsmag. Der er ingen tvivl om, at den skal have fem stjerner,« siger Preben Vestergaard.

Men det er Knorrs økologiske tomatsuppe, der får dommerne til at slås om, hvem der skal have æren af at tømme gryden.

»Det er en grov suppe med store tomatstykker i, og den har en naturlig smag af frisk tomat med en let saltet umamismag. Den er autentisk og dejlig sød og cremet. Det er klart den bedste tomatsuppe,« siger Michael René.

»Jeg føler, at jeg sidder i Spanien. Det er absolut creme de la creme. Her får man virkelig en tomatsuppeoplevelse, som ikke bliver undertrykt af krydderier,« supplerer Preben Vestergaard.

    Sådan skal en tomatsuppe være

Den skal smage af tomat, og der skal være krydderier i, som giver substans. Konsistensen må gerne have lidt fylde, og farvemæssigt skal den hverken være for mælkeagtig eller for rød.

    Sådan blev der testet:

Supperne er smagt i en blindtest. Der er lagt vægt på smag, konsistens, duft og udseende. Efterfølgende har dommerne set emballagen.

Del testen på: