
Én slags kopnudler er bleg med skuffende smag. Men to har oksekødssmag og al dente nudler og stryger helt til tops.
Eksperternes dom:
Har en snert af oksekødssmag. Mørk suppe med tynde, gode al dente nudler. Ikke for salt eller kraftig. Smag af umami, salt, soya, oksebouillon. God balance. Stykker af blandt andet gulerod.
Eksperternes dom:
Har som den eneste synlige oksekødsstykker. Mange nudler, ikke meget suppe. Suppen er tynd, lidt vandig og ikke kraftig. Fin balance mellem salt og umami. Majs, ærter og gulerødder i.
Eksperternes dom:
Smager mest salt af dem alle. Er krydret, så den er lidt stærk. Har lidt orientalsk smag. Man får et salt- og umami-boost. Og lidt sødme. For meget saltsmag og for mange og for hvide nudler.
Eksperternes dom:
Langt fra oksekød i smagen. Meget tyk og geleret suppe med grønne krydderurter. Sød og spicy. Parfumeret smag, der får den til at smage orientalsk. Den med mest spræl i. Bare ikke oksekødsspræl.
Eksperternes dom:
Blege nudler og bleg suppe, der er vandig. Smager af mel og stivelse. Der er mange nudler i, og de er kedelige. Den smager meget af salt og har ikke nogen behagelig smag.
Det er jo ikke, fordi det smager af hjemmelavet oksekødssuppe, indvender Preben Vestergaard, smagsdommer, kandidat i human ernæring og underviser ved Professionshøjskolen Metropol.
»Men vi dømmer dem ud fra kategorien kopnudler, og der kan man ikke forvente nogen kraftig kødsmag,« tilføjer han.
Og med det forbehold banker han og meddommer Michael René, lektor på Metropol, til karaktererne og placerer to kopnudler øverst på sejrsskamlen.
»De har begge lidt oksekødssmag, og så har de en god balance mellem salt og umami. Nudlerne er al dente, og smagen er kraftig uden at blive for stærk. Dem vil de fleste nok kunne lide,« konstaterer Michael René.
Læs også: Test af kviknudler med kyllingesmag
Kun én med rigtigt kød
Alle nudlerne – undtagen én – har smag af oksekød uden at indeholde det. Nissin har 1,7 procent oksekød. Til trods for det finder dommerne den lidt for lys og smagsneutral til at være en af vinderne, men den får fem flotte stjerner.
Værst går det for Food Planets instant cup noodles, som kun får én stjerne. Sidst Søndagsavisen testede kopnudler – dengang med smag af kylling og et andet dommerpanel – endte Food Planet også i den nederste del af feltet. Dengang med to stjerner.
Melede nudler i en tynd suppe
Dengang som nu fordi nudlerne er melede, ser kedelige ud og smager salt, men kedeligt.
»Det er ikke nogen behagelig smagsoplevelse – det er en vandig opløsning, og nudlerne ligner en bleg grød eller masse i en bleg suppe. Det er ikke en kopnudel, vi vil anbefale,« siger Preben Vestergaard.
Alle kopnudlerne, undtagen YumYum, der skal tilberedes i en gryde, kommer i et bæger, som man blot skal hælde kogende vand i.
»Det er blevet en populær spise, fordi det er convenient og indeholder mange smage: salt, sødt, umami, fedt og syre. Ingredienslisterne er også lange, og der er mange e-numre for at opnå den rette umamismag,« siger Michael René og uddyber:
»Umami er den femte grundsmag, som vi for eksempel får fra bouillon. Salt og umami forstærker hinanden, og nogle af kopnudlerne har flere typer umami, så smagen bliver bredere. Det er rene umamibomber, vi har her.«
Vi vil selvfølgelig gerne have smag af oksekød. Der skal være en vis volumen af nudler, der må ikke være for meget suppe.
Der skal være balance mellem salt- og umamismag. Nudlerne må ikke klistre. Krydderierne skal harmonere.
Kopnudlerne er tilberedt efter anvisningen på hver enkelt pakke. De er serveret i ens skåle i en blindtest.
Nudlerne er bedømt på smag, duft, konsistens og udseende. Efter at dommerne har bedømt produkterne, har de set emballagerne.
Eksperternes dom:
Den smager godt. Simpel allroundnudel, som alle nok kan lide. Ikke for stærk, ikke for salt, ikke for meget stivelse, ikke for sød. God harmoni. Lidt brede, fyldige nudler, der er al dente. Og en smule oksekødssmag.