Rugbrød

19. mar. 2018 Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen - fotos: Martin Sørensen lap@sondagsavisen.dk

Bagerbutikker vinder over discountbutikker, når det gælder den gode smag af græskarrugbrød.

Ingolf græskarrugbrød

Ingolf græskarrugbrød


Karakter


Butik

Kvickly

Pris

28 kr.

Vægt*

1.066 g

Kilopris

26,27 kr.

Eksperternes dom:
Flot udseende, fordi der også er kerner på siderne. Skorpen er crispy og god. Skiven er blød, der kunne godt være flere kerner indeni. Lidt neutral smag.

Græskarrugbrød

Græskarrugbrød


Karakter


Butik

Bodenhoff (hos Meny)

Pris

37 kr.

Vægt*

1.156 g

Kilopris

32,01 kr.

Eksperternes dom:
Groft rugbrød med gode kerner og god skorpe. Det er lidt vamset eller klistret i konsistensen. God smag, der ikke er for kraftig. Flot brød.

Græskarkerne-rugbrød

Græskarkerne-rugbrød


Karakter


Butik

Lidl

Pris

19 kr.

Vægt*

925 g

Kilopris

20,54 kr.

Eksperternes dom:
Græskarkernerne er fint fordelt på toppen, så de kommer på alle skiverne. Fin skorpe og konsistens, men lidt let, på det jævne, mangler både lidt kerner og lidt smag.

Græskarkerne/kartoffelrugbrød

Græskarkerne/kartoffelrugbrød


Karakter


Butik

Aldi

Pris

12 kr.

Vægt*

526 g

Kilopris

22,81 kr.

Eksperternes dom:
Det er lyst og let og minder om en mellemting mellem et rugbrød og et franskbrød. Det trækker ned, selvom det er et fint og velsmagende brød.

Græskarrugbrød

Græskarrugbrød


Karakter


Butik

Bavinchi hos Rema 1000

Pris

19 kr.

Vægt*

762 g

Kilopris

24,93 kr.

Eksperternes dom:
Lidt sejt at tygge i. Lidt for salt og savner kerner. Flot brød med fin fordeling af de kerner, der er, og en fin nok helhed uden at være noget særligt.

Græskarrugbrød
Vinder

Græskarrugbrød


Karakter


Butik

Van Hauen

Pris

41,50 kr. (30 kr. om mandagen)

Vægt*

995 g

Kilopris

41,71 kr.

Eksperternes dom:
Rund og fyldig smag. Minder om hjemmelavet. Tungt uden at være klægt. Sprød skorpe. Mange kerner, der er tilpas bløde. Salt, syrligt, sødt. Helhed i smagen.

Økologisk græskarkernerugbrød

Økologisk græskarkernerugbrød


Karakter


Butik

Emmerys

Pris

45 kr.

Vægt*

944 g

Kilopris

47,67 kr.

Eksperternes dom:
Stor flot skive, brødet er kvadratisk. God konsistens til den hårde side – der skal tygges. Et mørkt, fyldigt brød, minder om hjemmebag.


OBS! På grund af en teknisk fejl er testvinderen og det næstbedste rugbrød placeret sidst i skemaet. Vi arbejder på at rette fejlen.

De lækreste rugbrød med græskar eller græskarkerner får man hos bagerbutikkerne Van Hauen og Emmerys.

Det konkluderer dagens smagspanel bestående af Lone Gerhard Sonne og Gitte Apel, der er faglærere og underviser kokke- og ernæringsassistentelever på Erhvervsskolen Nordsjælland.

»Det her er det bedste brød i dag. Kernerne gør sig godt i munden, for der er mange af dem, og der skal tygges godt, men de er samtidig bløde. Skorpen er lækkert crispy, og salt, syrligt og sødt giver en dejlig helhed,« siger Lone Gerhard Sonne om testvinderen fra Van Hauen, mens Gitte Apel også har rosende ord til Emmerys økologiske rugbrød:

»Det er fyldigt og har en rigtig god konsistens, der minder om et godt, gammeldags rugbrød. Det er mørkt og kommer tæt på hjemmebag. Jeg synes dog, at det lige mangler et nip salt.«

De to brød er samtidig testens dyreste med kilopriser på over 40 kroner, hvor resten af brødene koster mellem 20 og 32 kroner for et kilo.

De billigste brød findes i discountbutikkerne, og dem placerer dommerne på testens sidstepladser – uden at vide, hvor brødene er købt, da testen er udført som blindtest.

Læs også: Test af tebirkes

Tager det meget alvorligt
Den ringeste bedømmelse – to stjerner – får Aldis og Rema 1000’s brød. Da brødet fra Rema 1000 i kilopris er en anelse dyrere end Aldis, ender det sidst i skemaet.

Til det siger indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen:
»I Rema 1000 har vi en klar holdning om, at de produkter, vi sælger, skal være kvalitetsprodukter, så vi er naturligvis ærgerlige over vurderingen. Vi tager det meget alvorligt og vil kigge nærmere på det.«

Godt til påskebordet
Brødene er alle købt som græskarkerne- eller græskarrugbrød, men Aldis brød skiller sig ud fra resten.

Den tyske discountkædes græskarkerne/kartoffelrugbrød er væsentligt lysere og en helt anden type brød end de øvrige, bemærker dommerne.

»Det minder for meget om et franskbrød til at få en høj karakter her. Hvis jeg fik det her brød serveret, ville jeg tænke, at jeg var hos en ældre, der ikke havde stærke nok tænder til at tygge rugbrød. Når det er sagt, så har det fint sprød skorpe, fin krumme og god smag, så det er et lækkert alternativ til dem, der ikke kan tage mange kerner,« siger Lone Gerhard Sonne, og Gitte Apel tilføjer:

»Normalt siger man, at et rugbrød skal ‘mætte munde’. Men til for eksempel påskefrokosten vil det her brød være fint, fordi det er en mellemting mellem rugbrød og franskbrød og derfor kan bruges til alle slags pålæg på påskebordet. Og måske kan man nå at smage det meste, fordi man kan spise flere skiver af det her end af de virkelig grove, kernerige og mørke rugbrød.«

* Hvert brød er vejet, og det er den vægt – ikke butikkernes angivne vægt – der er oplyst.

   Sådan skal et græskarkerne-rugbrød være

Man skal fornemme kernerne, uden at de er for hårde. Smagen af surdej skal være der uden at være for dominerende.

Det skal have en god kombination af bitterhed, syre, salt og sødme. Det skal smage godt i sig selv, men også være en god base for pålæg.

Det skal være blødt, men ikke for klægt og gerne med sprød skorpe.

   Sådan blev der testet:

Rugbrødene er serveret hele for dommerne, der selv har fået lov at skære for at få en fornemmelse af det hele brød.

Der er tale om en blindtest, hvor dommerne ikke på forhånd har kendt til prisen, og hvor brødene er købt.

Der er lagt vægt på smag, duft, udseende og konsistens.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.

Del testen på: