Remoulade: almindelig vs. light

5. apr. 2018 Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen - fotos: Martin Sørensen

Almindelig vinder over light, men tre light-remoulader er gode og får fire stjerner. Nettos to remoulader taber.

Rema 1000 Remoulade
Vinder

Rema 1000 Remoulade


Karakter


Butik

Rema 1000

Pris

7,95 kr.

Vægt

400 g

Kcal pr. 100 g

317

Kilopris

19,88 kr.

Eksperternes dom:
God skarp syre og knasende kål. Let sød og fin bitterhed. God balance mellem syre og fedme. Frisk. Let grov, minder mest om hjemmelavet.

Graasten den Originale Remoulade
Vinder

Graasten den Originale Remoulade


Karakter


Butik

Føtex, Rema 1000

Pris

18,95 kr.

Vægt

375 g

Kcal pr. 100 g

405

Kilopris

50,53 kr.

Eksperternes dom:
God harmoni, starter med eddikesmag, men syren dominerer ikke for meget. Lækkert fed, smag af pickles og lidt bitterhed. Fint skåret.

K Remoulade

K Remoulade


Karakter


Butik

Føtex

Pris

15,95 kr.

Vægt

375 g

Kcal pr. 100 g

367

Kilopris

42,53 kr.

Eksperternes dom:
God smag af løg, kål og eddike. God balance i syre og sødme. Pænt skåret, fast konsistens, tung og kompakt og fed. Ikke en light.

Rema 1000 Remoulade Light

Rema 1000 Remoulade Light


Karakter


Butik

Rema 1000

Pris

7,95 kr.

Vægt

400 g

Kcal pr. 100 g

230

Kilopris

19,88 kr.

Eksperternes dom:
Pæn mørk farve og klassisk smag. Fin eddikesyre, smag af kål og lidt mindre af mayonniase og pickles. Fin nok, lidt enkel.

K Let Remoulade

K Let Remoulade


Karakter


Butik

Føtex

Pris

15,95 kr.

Vægt

375 g

Kcal pr. 100 g

225

Kilopris

42,53 kr.

Eksperternes dom:
Mørkere gul, fintsnittet, virker næsten, som om ingredienserne er blendet. Syrlig, men ikke skarp. Middel-produkt.

Graasten Light Remoulade

Graasten Light Remoulade


Karakter


Butik

Føtex

Pris

21,00 kr.

Vægt

375 g

Kcal pr. 100 g

242

Kilopris

56,00 kr.

Eksperternes dom:
Fin balance mellem eddike og sødme. Smag af pickles og kål. Pænt skåret. En standardklassiker uden for mange smagsnuancer.

Salatmesteren Remoulade Let

Salatmesteren Remoulade Let


Karakter


Butik

Netto

Pris

7,95 kr.

Vægt

400 g

Kcal pr. 100 g

210

Kilopris

19,88 kr.

Eksperternes dom:
Den skiller sig meget ud. Meget syrlig og smager af karry. Det er innovativt, men for kraftig karrysmag til en remoulade. Tæt konsistens.

Salatmesteren Remoulade

Salatmesteren Remoulade


Karakter


Butik

Netto

Pris

7,95 kr.

Vægt

400 g

Kcal pr. 100 g

310

Kilopris

19,88 kr.

Eksperternes dom:
Noter af eddike og lidt sødt, men der er ikke meget smag i. Mangler smag af remoulade, smager af mayonnaise og fransk hotdog-dressing.


Da Søndagsavisen sidste år testede mayonnaise, blandede vi light og almindelig i blindtesten. Resultatet var belejligt for dem, der vil spare på kalorierne.

Budget light-mayonnaise fra Føtex og Bilka smagten nemlig bedst af alle, vurderede dommerne.

Så heldigt falder det ikke ud for de kalorie-bevidste, når det gælder remoulade. To scorer topkarakter i kampen om at havne på fiskefileten på de danske frokostborde. Begge er i kategorien ‘original’ og altså ikke light.

En billig og en dyrere vinder
»Den kommer tættest på hjemmelavet. Der er god smagssymfoni og balance mellem syre og fedme. Den er blandt de groveste uden at være en grov remoulade og smager frisk,« siger lektor på Københavns Professionshøjskole Preben Ves­tergaard om Rema 1000’s remoulade, der takseres til seks stjerner.

Meddommer Michael René, der netop har udgivet en bog om sensoriske tests og underviser samme sted, forklarer, hvorfor den dyrere Graasten-remoulade også får topkarakter.

»Den har et tilpas niveau af syre, lidt bitterhed og smag af pickles. Konsistensen er fin, og den har lidt anderledes smagsnoter end de andre, hvilket gør, at den skiller sig ud – på den gode måde,« siger han.

De to dommere er også begejstrede for K Remoulade, der får fem stjerner. Og så er der fire stjerner til tre light-remoulader fra Rema 1000, K-Salat og Graasten.

Læs også: Test af mayonnaise

To Netto-remoulader taber
Sidst i testen ender de to remoulader fra Salatmes­teren, som kan købes i Netto.

»Salatmesteren er altså ikke mesteren i dag,« konkluderer Michael René, da testen er ovre, og dommerne får lov at se emballagerne.

Light-versionen får middelkarakteren tre stjerner. Michael René vil gerne honorere, at remouladen tør skille sig ud og være lidt innovativ med det, som begge dommere betegner som utvetydig karrysmag. Men den kan ikke komme i top, hvis man skal være tro over for den klassiske remouladesmag, enes de om.

»Jeg synes, at karrysmagen dominerer for meget. Det er ikke en klassisk remoulade – hvis man tror det, kan man blive skuffet,« siger Preben Ves­tergaard.

Sidstepladsen sætter Salatmesteren sig også på.

»Den smager næsten mere af mayonnaise eller fransk hotdog-dressing end remoulade og er bleges­t af alle,« siger Michael René.

»Ja, den er flad og mangler smag,« siger Preben Vestergaard og konkluderer:

»Salatmesteren er absolut de dårligste valg her.«

Konfronteret med den bedømmelse skriver kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand i en mail:

»Smag og behag er som bekendt forskellig. Baseret på salg og forbrugertilbagemeldinger er Salatmesterens i den grad en remoulade, der falder i danskernes smag.«

    Sådan skal remoulade være

Der skal være balance mellem syrligt fra eddiken og bitterhed og sødme. Vi vil gerne kunne smage ingredienser som løg, hvidkål, blomkål og agurk.

En remoulade, der ikke sælges som grov, skal være fintsnittet og fast i konsistensen, så den ikke løber af maden.

    Sådan blev der testet:

Remouladerne er indkøbt, så fire mærker er repræsenteret med både en lightversion og en almindelig. Remouladerne er anrettet på ens, nummererede tallerkener. Rækkefølgen er tilfældig.

Produkterne er bedømt ud fra smag, duft, udseende og konsistens.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.