Rundstykker

19. apr. 2018 Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen - fotos: Martin Sørensen lap@sondagsavisen.dk

Rundstykker får fra to til fem stjerner. Lagkagehuset og Grannys House gør det bedst. Van Hauen og Kvickly ender sidst.

Rundstykke
Vinder

Rundstykke


Karakter


Butik

Lagkagehuset

Pris

8 kr.

Vægt (gns. af tre stk.)

54 g

Kilopris

148,15 kr.

Eksperternes dom:
Rustikt, kompakt, lidt sejt. Lækker balance i smagen af salt, syre og karamel. Rar og saftig midte. Mange birkes, knasende sprødt. Fin struktur, sjov facon.

Rundstykke

Rundstykke


Karakter


Butik

Grannys House

Pris

9 kr.

Vægt (gns. af tre stk.)

45 g

Kilopris

200,00 kr.

Eksperternes dom:
Lidt fladt rundstykke med spredte birkes. Smag af surdej, lidt sejt og har god fedme og syrlighed. Det, der smager mest af salt.

Rundstykke

Rundstykke


Karakter


Butik

Bodenhoff

Pris

3 kr.

Vægt (gns. af tre stk.)

59 g

Kilopris

50,85 kr.

Eksperternes dom:
Tynd skorpe og pæn, ensartet struktur. Smager ikke af meget – mest bagt smag og birkes. Lidt sejt og med lidt groft i, som leder tankerne hen på kornsilo.

Rundstykke

Rundstykke


Karakter


Butik

Emmerys

Pris

8 kr.

Vægt (gns. af tre stk.)

68 g

Kilopris

117,65 kr.

Eksperternes dom:
Meget kompakt og sejt, der er volumen for pengene. Mange birkes, knaser godt, fint bagt med smag af den mørke bagning. Skorpen er for tyk, det bliver lidt tørt.

Rundstykke

Rundstykke


Karakter


Butik

Kvickly

Pris

5 kr.

Vægt (gns. af tre stk.)

44 g

Kilopris

113,64 kr.

Eksperternes dom:
Luft i toppen, kompakt i bunden. Lysebrunt med tynd skorpe. Det er lidt kedeligt og tørt. Smag af mel, salt, sødme, meget svag syre. Men smagen er meget svag.

Rundstykke

Rundstykke


Karakter


Butik

Reinh van Hauen

Pris

8 kr.

Vægt (gns. af tre stk.)

43 g

Kilopris

186,05 kr.

Eksperternes dom:
Meget neutralt og simpelt. Det stikker ikke af i nogen retning. Meget luftigt. Det kræver tilbehør og flere kopper kaffe. Sødlig smag og lidt smag af birkes.


Når avisen er foldet ud, og den friskbryggede kaffe damper fra koppen søndag morgen, bliver lykken fuldendt med et rundstykke fra Lagkagehuset.

Lektor Michael René, der underviser i blandt andet sensorik ved Københavns Professionshøjskole, og kok og akademigastronom Rune Kromann, der er køkkenchef i ISS, giver i hvert fald bagerkædens rundstykke seks ud af seks mulige stjerner.

»Det er meget rustikt og flækket lidt i toppen. Det dufter af brød, er flot bagt og har en lækker afbalanceret smag af salt, syre og en snert af karamel, som godt bagt brød kan få. Midten er saftig, og man bliver ikke tør i munden. Det er det rundstykke, der kan mest af dem alle – på trods af sit lidt aparte udseende,« siger Rune Kromann, og Michael René er enig:

»Det ligner et firkantet rundstykke. Men det er også det eneste, det har imod sig. For det kan noget. Det er kompakt, lidt sejt og har mange birkes. Jeg er meget positivt overrasket.«

Læs også: Test af rugbrød

Andenplads med salt og surt
Andenpladsen går til rundstykket fra Grannys – en mindre bagerkæde, som den nye ‘Den store bagedyst’-dommer Katrine Foged Thomsen står bag.

Men Michael René og Rune Kromann anbefaler, at man kommer syltetøj, pålægschokolade eller noget andet sødt pålæg på rundstykket fra Grannys.

God syrlighed
»Det er meget salt. Med smør på, som også er saltet, bliver det for meget – selv for en kok som mig med hang til salt. Men ellers er det et pænt, lidt fladt rundstykke med tæt, lidt sej struktur og både syrlighed og fedme,« siger Rune Kromann.

»Det har en dejlig syrlighed. Det kunne godt være fra et af de dyrere bagerier, for det smager, som om der er rørt surdej i,« gætter Michael René.

En anden bagerkæde, Reinh van Hauen, som huserer i København, bager et rundstykke, som dommerne ikke er helt så begejstrede for.

»Det indeholder virkelig meget luft. Det er meget simpelt, alle vil kunne lide det, men det er også kedeligt,« siger Michael René.

    Sådan skal et rundstykke være

Det skal have en god og ensartet struktur indeni – ikke noget med en kæmpe luftboble i toppen. Og så skal det være sprødt i skorpen og godt gyldent – ikke for lyst bagt.

Smagen skal være sød, syrlig, salt og bitter i god balance, og midten skal være saftig og blød. Der skal være nok birkes, og man skal kunne smage dem.

    Sådan blev der testet:

Rundstykkerne er købt i timerne inden testen. De er købt som almindelige, klassiske rundstykker med birkes.

De er serveret på ens, nummererede tallerkener og smagt i en blindtest.

Først er de smagt uden smør, dernæst med smør. De er bedømt på smag, duft, udseende og konsistens.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.