Vegetar-pålæg

31. may. 2018 Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen - fotos: Martin Sørensen lap@sondagsavisen.dk

Dommerne er næsten sure over, at forbrugerne risikerer at købe dårligt smagende køderstatning.

Vegetariske frikadeller
Vinder

Vegetariske frikadeller


Karakter


Hovedingrediens

Løg

Kilopris

102,73 kr.

Bemærkninger om varens indhold

Vegetarisk

Butik

Aldi

Pris

16,95 kr.

Vægt

165 g

Eksperternes dom:
O.k. duft af grøntsager. Et nogenlunde reelt produkt. Måske vil den smage af mere opvarmet. Mangler den stegeskorpe, man kender fra frikadeller.

Vegetarisk pålæg klassisk

Vegetarisk pålæg klassisk


Karakter


Hovedingrediens

Æggehvide

Kilopris

149,38 kr.

Bemærkninger om varens indhold

Vegetarisk

Butik

Aldi

Pris

11,95 kr.

Vægt

80 g

Eksperternes dom:
Meget neutral smag. Spiselig, men kedelig. Kan gå i en madpakke, har fin tykkelse og form. Gør ikke noget for sanserne.

Den grønne slagter veggie pålæg med peberfrugt

Den grønne slagter veggie pålæg med peberfrugt


Karakter


Hovedingrediens

Vand

Kilopris

174,38 kr.

Bemærkninger om varens indhold

Vegetarisk

Butik

Kvickly, Føtex m.fl.

Pris

13,95 kr.

Vægt

80 g

Eksperternes dom:
Dufter faktisk af pålæg. Har lidt smag, men ikke meget. Ikke noget spændende ved den. Fin fasthed og facon.

Stryhn’s grøntsagspostej vegansk

Stryhn’s grøntsagspostej vegansk


Karakter


Hovedingrediens

Grøntsager, vand

Kilopris

85,43 kr.

Bemærkninger om varens indhold

Vegansk

Butik

Føtex, Bilka, Meny m.fl.

Pris

14,95 kr.

Vægt

175 g

Eksperternes dom:
Underlig, ubehagelig konsistens. Sætter sig som margarine i ganen. Ingen bagt smag og ikke nogen rar smag.

Vegetarisk salami

Vegetarisk salami


Karakter


Hovedingrediens

Vand

Kilopris

12,95 kr.

Bemærkninger om varens indhold

Vegetarisk

Butik

Føtex

Pris

12,95 kr.

Vægt

80 g

Eksperternes dom:
Den ligner faktisk en god salami, men man bliver rigtig skuffet. Underlig gummi-agtig konsistens. Smager lidt af salt, men ikke af spegepølse.

Naturli’ økologisk a la roastbeef plantepålæg

Naturli’ økologisk a la roastbeef plantepålæg


Karakter


Hovedingrediens

Vand

Kilopris

255,00 kr.

Bemærkninger om varens indhold

100 procent plantebaseret

Butik

Føtex

Pris

22,95 kr.

Vægt

90 g

Eksperternes dom:
Meget mærkelig konsistens. Sejt og trevler og får gummi-konsistens i munden. Smager dårligt og kunstigt. Lugter lidt af legetøjs-squishies.


»Jeg bliver sur over, at forbrugerne skal narres til at købe noget, der er så dårligt. Jeg går ind for bæredygtighed og dyrevelfærd, og at vi prøver at spise mindre kød, men jeg går ikke ind for, at forbrugerne skal trækkes med det her,« siger kokkefaglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl.

Foran ham og hans kollega Susan Sonne Sørensen står seks slags pålæg, der er vegetarisk eller vegansk, men alligevel minder om det kødpålæg, vi kender: frikadeller, roastbeef og kødpølse. De har smagt alle seks og er ikke begejstrede.

»Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal have så forarbejdet mad med en masse tilsætningsstoffer. Mange af produkterne bygger på vand, stivelse og aroma. Hvorfor skal vi købe det?« spørger Susan Sonne Sørensen.

»Ja, så hellere spise en grøn salat eller en bønnesalat. Der findes jo god vegetarmad, så hvorfor skal de her produkter efterligne noget, de alligevel aldrig bliver?« supplerer Thomas Rønsch Toftdahl.

Læs også: Test af køderstatning

Vegetar-deller fra Aldi går an
De har dog begge fundet et enkelt produkt blandt de seks veganske og vegetariske pålægstyper, som de er nogenlunde tilfredse med.

De vegetariske frikadeller fra Aldi, der blandt andet består af løg, æg, olie, kartofler, peberfrugt, sojaproteinisolat og hvedegluten, smager nogenlunde.

»Hvis man lige lunede dem og kom rugbrød under og remoulade på, ville den nok være mere værd. Det virker faktisk som et reelt produkt,« siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Han og Susan Sonne Sørensen ser til gengæld ikke meget håb for den imiterede salami og roastbeef.

»Det er et meget mærkeligt produkt konsistensmæssigt. Det er som en roastbeef, der er skåret på den forkerte led. Og så har det en hæslig kunstig smag,« siger hun om ‘roastbeefen’, mens salamien får hårde ord fra Thomas Rønsch Toftdahl:

»Man bliver skuffet, for det ligner en salami. Men det minder ikke om en fødevare. Den har en kunstig smag og en sær konsistens.«

Da ‘roastbeefen’ har den højeste kilopris, ender den sidst i testskemaet.

»Vi er meget stolte af vores produkt og ærgrer os derfor over juryens bedømmelse,« lyder det i en mail fra Naturli’, der ifølge mailen har fået mange positive reaktioner på produktet fra sine følgere på Facebook.

    Sådan skal køderstatning smage

Hvis det kalder sig eller ser ud som noget, der ligger op ad kød, forventer vi, at det også smager og har konsistens derhenad.

Derudover skal det smage godt – der skal altså være god balance mellem smage som sødt, salt, syrligt, bittert og umami.

Da produkterne ikke kan sammenlignes, er de bedømt hver for sig på en skala fra nul til seks stjerner.

    Sådan blev der testet:

Maden er i første omgang bedømt i en blindtest ud fra smag, duft, konsistens og udseende.

Hvis det er fremgået af emballagen, hvilket kødprodukt der er efterlignet, har dommerne også lagt vægt på, i hvilken udstrækning det er lykkedes.

Efter bedømmelsen har de set emballagerne.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.