Køle-fryseskabe

14. jul. 2016 Af Testuniverset.dk - kilde: Tænk.dk - red@testuniverset.dk

Hvis du vil have fingrene i et energivenligt og effektivt køle-fryseskab, behøver du ikke kaste dit blik efter de allerdyreste, afslører Tænks test.

Siemens KG39EBW40
Vinder

Siemens KG39EBW40


Karakter


Energimærke

A+++ (156kWh/år)

Kølekapacitet

249 liter

Frysekapacitet

88 liter

Fryserplacering

Bunden

Lydniveau

38 dB(A)

Dørhængsling

Højrehængt

Dimensioner (HxBxD)

201 x 60 x 68 cm

Tænks bedømmelse i procent

75 (God)

Tænk.dk mener:
Modellen er meget effektiv: køler storindkøbet hurtigt ned. Det tog kun tre timer at køle madvarerne ned til 5 °C, hvor det for andre modeller tager mere end fem gange så lang tid. Minus: Der er ikke Nofrost, så afrimningen skal foregå manuelt.

Asko RFN2284W

Asko RFN2284W


Karakter


Energimærke

A++ (235 kWh/år)

Kølekapacitet

222 liter

Frysekapacitet

85 liter

Fryserplacering

Bunden

Lydniveau

42 dB(A)

Dørhængsling

Højrehængt

Dimensioner (HxBxD)

185 x 60 x 64 cm

Tænks bedømmelse i procent

73 (God)

Tænk.dk mener:
Meget effektivt til at indfryse ferske madvarer. Under 10 timer tog det at indfryse den mængde, vi lagde ind, hvilket er væsentligt kortere tid end mange af de andre brugte. Det er desuden et meget brugervenligt kølefryseskab. Har automatisk afrimning. Dyrt.

Whirlpool BSNF 8152 W

Whirlpool BSNF 8152 W


Karakter


Energimærke

A++ (241 kWh/år)

Kølekapacitet

222 liter

Frysekapacitet

94 liter

Fryserplacering

Bund

Lydniveau

42 dB(A)

Dørhængsling

Højrehængt

Dimensioner (HxBxD)

188,5 x 59,5 x 65,5 cm

Tænks bedømmelse i procent

49 (Middel)

Tænk.dk mener:
Dette kølefryseskab imponerer ikke. Det har kun en termostat, hvilket kan gøre det vanskeligt at opnå optimale temperaturer i både køleskab og fryser. I grøntsagsboksen bliver der for varmt. For lang tid om at køle madvarerne ned efter et storindkøb. Kniber også med at indfryse ferske madvarer. Brugervenligheden er heller ikke i top ved dette kølefryseskab. Har automatisk afrimning.


Et køle-fryseskabs fornemste opgave er at sinke dine madvarers forrådnelsesproces, så dine grøntsager og mejeriprodukter kan holde sig friske så lang tid som muligt. Der er imidlertid et utal af modeller inden for køle-fryseskabe, og hvilke er bedst til at holde temperaturen, køle varerne hurtigt ned, og hvilke giver dig mindst støj og den laveste elregning?

Læs også: Test af opvaskemaskiner

Forbrugerrådet Tænk besvarer ovenstående spørgsmål, efter at forbrugerorganet har testet hele 46 modeller.

Og den gode nyhed er, at man ikke behøver kaste penge efter de dyreste skabe for at få “toppen af poppen”.

Bedst i test er nemlig Siemens KG39EBW40, der er et af de få A+++-skabe på markedet. Modellen distancerer konkurrenterne ved at være meget effektivt, når det handler om at køle storindkøbet hurtigt ned, og desuden er det meget brugervenligt.

Læs også: Test af vaskemaskiner

Sådan blev der testet:
I testen blev der fokuseret på funktion, som er en samlet bedømmelse af funktionen og temperaturstabiliteten, når apparatet er indstillet optimalt, fryserens isoleringsevne, funktion ved anbefalede indstillinger og køle- og frysekapacitet. Desuden blev der lagt vægt på energiforbrug, støj, brugervenlighed og kvalitet. Kvaliteten er subjektivt vurderet af laboratoriet ved en gennemgang af materialekvalitet og holdbarhed.

I den samlede bedømmelse er parametrene vægtet således:

– Funktion 45 %
– Energiforbrug 20 %
– Brugervenlighed 20 %
– Støj 10 %
– Kvalitet 5 %

OBS! Tænk uddeler ikke stjerner, men tildeler produkterne en bedømmelse i procent. Derfor er stjernerne noget, vi har givet de tre produkter i dette uddrag på baggrund af Tænks bedømmelse.

Læs bedømmelserne af alle de testede køle-fryseskabe på Tænk.dk.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag




*Skal udfyldes

LÆS VILKÅR FOR TILMELDING

Del testen på: