Kaffemaskiner: mobilstyrede

2. mar. 2017 Rasmus Elm Rasmussen, Datatid TechLife

Kaffemaskinen kan nu også betjenes med mobilen, men er det overhovedet en fordel? Vi testede tre smarte kaffemaskiner.

Smarter Coffee
Vinder

Smarter Coffee


Karakter


Trådløs tilslutning

Wi-fi

Maks. antal kopper pr. brygning

ca. 12

Effekt

1050 W

App

Android/iOS

Type

Filter, med kværn

Datatid TechLife mener:
En filterbaseret kaffemaskine, der kobles på hjemmets wi-fi-netværk. Den kan indstilles til at brygge på bestemte tidspunkter eller gå i gang, når du træder ind ad døren.

De'Longhi PrimaDonna Elite ECAM 650.55

De'Longhi PrimaDonna Elite ECAM 650.55


Karakter


Trådløs tilslutning

Bluetooth

Maks. antal kopper pr. brygning

1

Effekt

1450 W

App

Android/iOS

Type

Espresso, med kværn

Datatid TechLife mener:
Den brygger god kaffe, og der er masser af muligheder for at tilpasse kaffen efter din smag. Alle i hjemmet kan gemme deres yndlingsindstillinger i appen, så de er klar med et klik.

Nespresso Prodigio & Milk

Nespresso Prodigio & Milk


Karakter


Trådløs tilslutning

Bluetooth

Maks. antal kopper pr. brygning

1

Effekt

1160 W

App

Android/iOS

Type

Kapsel

Datatid TechLife mener:
Du skal hen og sætte en kapsel i, hver gang du vil brygge en kop kaffe, så er der ikke megen fidus ved at styre den fra mobilen. Appen giver nyttig hjælp til at vedligeholde maskinen.


Drømmen for enhver kaffeelsker må være at stå op om morgenen til en kop friskbrygget kaffe – helt uden at røre en finger. De nye smarte kaffemaskiner indfrir drømmen. Nogle gør det dog bedre end andre.

Kaffe med et klik
Disse kaffemaskiner kobles trådløst til mobilen, enten via Bluetooth eller hjemmets wi-fi-forbindelse.

Fra mobilen er det muligt at sætte maskinen i gang med at brygge samt indstille styrken, typen eller mængden af kaffe, der skal brygges.

Du kan også tidsindstille maskinerne til eksempelvis at starte klokken syv om morgenen, så der står en frisk kop kaffe klar, når du står ud af sengen.

Læs også: Test af instantkaffe

Kræver lidt forberedelse
Uanset hvor smarte kaffemaskinerne er, slipper du dog ikke for at fylde vand og kaffe på samt stille en kop foran maskinen.

Først når det er gjort, kan du brygge din kaffe med mobilen.

Og vinderen er …
Hos Nespresso må du hen og sætte en kapsel i, hver gang du vil brygge en kop. Der er derfor ikke megen fidus ved at betjene den fra mobilen. Du kan lige så godt bare trykke på knappen, når du alligevel står ved maskinen.

Hos De’Longhi og Smarter Coffee kan der fyldes mere vand og kaffe på, så du ikke skal derhen så tit, og der er samtidig flere muligheder for at indstille kaffen til din smag. Den dyre De’Longhi brygger den bedste kaffe, men Smarter Coffee snupper sejren som den smarteste maskine.

Læs også: Test af Kaffe-kapselmaskiner

4 smarte funktioner:

– Gør kaffen klar på mobilen: Med et klik på mobilen kan du sætte maskinen i gang med at brygge.

– Tidsindstilling: Indstil maskinen til at starte på bestemte tidspunkter.

– Tilpas kaffen: Indstil størrelse, styrke, mælkemængde og andet, så du får den perfekte kop kaffe.

– Vedligeholdelse: Hold øje med maskinens tilstand, og få besked, når den trænger til vedligeholdelse.

Datatid

Testen er bragt i samarbejde med Datatid TechLife.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.