
Der er kun én stjerne til kokken Claus Holms piskeris. To ris med silikonebelægning vinder.
Eksperternes dom:
Håndtaget kunne godt være en smule længere. Ellers godt at holde på og godt at piske med. Belægningen gør det støjsvagt. Kommer fint rundt i gryden og er nemt at gøre rent. I den tunge ende.
Eksperternes dom:
Selve riset er for lille, men håndtaget er godt at holde på, også når det er vådt, fordi det er silikonebelagt. Hakket til at sætte riset på grydekanten er irriterende at holde på. Larmer ikke. Fint stift, o.k. at rengøre.
Eksperternes dom:
Der er en kugle indeni. Det pisker flødeskum lidt hurtigere. Stiverne er o.k. hårde, men det bliver hurtigt skævt. Lidt svært at gøre rent, der kan samle sig skidt flere steder. Kuglen skal tages ud, hvis man pisker dej.
Eksperternes dom:
Lidt for bøjeligt. Bedre til flødeskum end tunge, seje ting. Kommer o.k. rundt i gryden. Ikke nemt at gøre rent. Irriterende, at skaftet ikke er lige tykt overalt. Fin størrelse og form på riset.
Eksperternes dom:
Håndtaget er for kort og ikke godt at holde på. Risene er for stive, og riset kan ikke komme ud i kanten af gryden. Stiverne er ikke jævnt fordelt. Kan være lidt svært at gøre rent. Robust og bedst til at røre i seje ting.
Når fremtidens konditorer skal piske dej til vandbakkelser, smelte chokolade eller trylle en creme anglaise frem, bliver det måske med et piskeris af mærket Fiskars.
De to konditorfaglærere Maria Kolding og Nikolaj Christoffersen har sammen med et hold konditorelever på Hotel- og Restaurantskolen fundet frem til deres foretrukne piskeris. Og her kommer Fiskars og Eva Trio ind på en delt førsteplads.
»Ingen af risene er perfekte, men de to her kommer tættest på. Risene på Fiskars er lige i underkanten stive, og håndtaget på Eva Trio skulle være længere. Men det er det eneste, vi har at udsætte på dem,« siger Maria Kolding og kvitterer med fem stjerner til hver af de to ris.
Læs også: Test af kageruller
Tre ris med silikone er bedst
Ser man på resultatet af piskeristesten, synes konditorfaglærerne, at fremtidens Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen fortjener et piskeris, der er belagt med silikone.
»De tre bedst placerede ris har silikonebelægning på selve risene. Det er ikke derfor, de vinder, for det skyldes en kombination af mange ting, men fordelen ved belægningen er, at det ikke larmer så meget, når man pisker. Ulempen kan være, at belægningen risikerer at gå i stykker, hvis riset bruges flittigt over lang tid. Men det bliver nok mere et problem i et storkøkken end hjemme i køkkenskuffen,« gætter Maria Kolding.
‘Kattelegetøj’ deler vandene
Testens billigste piskeris fra Bilka til 44 kroner deler vandene. Der er ‘kattelegetøj’ indeni, som Nikolaj Christoffersen beskriver en kugle af metalstivere, der sidder løst inde i selve riset.
»Jeg kunne godt lide det. Det pisker flødeskummen lidt hurtigere, fordi kuglen giver ekstra rotation. Men meningerne er delte, så derfor bliver det kun til en middelkarakter. Bolden larmer, og skaftet er ikke vellykket,« siger Maria Kolding.
To stjerner længere nede af skalaen på testens sidsteplads med én stjerne placerer dommerne tv-kokken Claus Holms piskeris.
Stift ris med dårligt greb
Manden med de karakteristiske briller og kasket lægger navn til et ris med sort plastichåndtag og metalstivere.
»Det største problem er, at det er for stift og har en facon, så man ikke kan komme helt ud i kanten af gryden. Maden risikerer at brænde på i hjørnerne,« siger Nikolaj Christoffersen og tager fat i risets stivere.
»Der er også nogle store mellemrum mellem stiverne, og det gør riset uensartet. Jeg ville foretrække, at de var fordelt lige hele vejen rundt, i stedet for at risene var klumpet sammen. Og så er det ikke rart at holde på. Hvis jeg skal sige noget positivt, er det, at det er robust i stiverne og derfor godt til at piske hårdere eller sejere ting,« siger han.
Og det er netop meningen, at piskerisets yderste ris er kraftigt, fortæller marketingchef Kim Dyrholm fra F&H of Scandinavia, som står bag HOLM Piskeris, der er udviklet sammen med kokken Claus Holm, der selv bruger piskeriset dagligt.
»Det sikrer, at piskeriset altid bevarer sin facon, også når det bruges til tyk dej som for eksempel pandekagedej, og at det holder faconen, selv efter flere års brug. Det betyder, at man blot skal dreje gryden eller kasserollen lidt, mens man pisker, for at komme helt ud i kanten. Vi må erkende, at vi ikke på emballagen har anført en vejledning, og det vurderer vi, hvordan vi løser fremadrettet,« udtaler han i en skriftlig kommentar.
Eksperternes dom:
Håndtaget er fladt, og riset ligger fint i hånden. God længde på skaftet, og faconen på riset gør, at det kan komme ud i kanten af gryden. Det er belagt med silikone, der gør, at det ikke larmer. Nemt at gøre rent.