Glattebørste: børste og glattejern i ét

3. oct. 2016 Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen - lap@sondagsavisen.dk

Den skulle være så smart og fungere som børste og glattejern i ét, men virker den efter hensigten? Søndagsavisen har gået produktet efter i sømmene.

Simply Straight glattebørste

Simply Straight glattebørste


Karakter


Pris

428,95 kr. (inkl. fragt - imerco.dk)

Varmes op til

230 grader

Display

Ja, viser temperatur

Mål (HxLxB

28 x 16,8 x 6,8 cm

Konklusion: God og nem brugsanvisning. Børsten varmer hurtigt op. Den er nem at holde, og det er rart, at der ikke er både børste og glattejern at holde styr på, men at de er i ét. Det er heldigvis næsten umuligt at brænde sig på børsten.Krøllet hår kan ikke børstes alene med glattebørsten, og man skal derfor bruge tid på at børste håret først og dernæst på at glatte det med børsten. Det tager længere tid, end hvis man bruger almindelig børste og glattejern. Der sætter sig meget hår fast i børsten, som man skal bruge tid på at fjerne.

Vi kender dem fra tv-reklamer og tilbudskataloger. Produkter, der hævder at gøre tilværelsen lidt nemmere for forbrugeren. Men inden man investerer 500 kroner i en ny gadget, her i form af elektrisk glattebørste, er det rart at vide, om produktet rent faktisk virker.

Læs også: Test af tøjdamper

Søndagsavisen har i samarbejde med Ann-Alicia Thunbo Ilskov, der har bloggen Husmoderen.dk og har skrevet bogen ‘Hold da helt hus’, testet en af de nyere opfindelser, som man støder på hos isenkræmmere, i byggemarkeder, elektronikforretninger og supermarkeder.

Konklusionen er, at glattebørsten Simply Straight ikke er noget imponerende produkt:

– Produktet: Glattebørste, der sættes i stikkontakten og skulle virke som børste og glattejern i ét.

– Brugervenlighed: God og nem brugsanvisning. Børsten varmer hurtigt op.

– Anvendelse: Den er nem at holde, og det er rart, at der ikke er både børste og glattejern at holde styr på, men at de er i ét. Det er heldigvis næsten umuligt at brænde sig på børsten.

– Tid: Krøllet hår kan ikke børstes alene med glattebørsten, og man skal derfor bruge tid på at børste håret først og dernæst på at glatte det med børsten. Det tager længere tid, end hvis man bruger almindelig børste og glattejern. Der sætter sig meget hår fast i børsten, som man skal bruge tid på at fjerne.

– Resultat: Hvor godt børsten virker, kommer an på håret.

– Let krøllet hår: Børsten giver fin fylde på toppen af hovedet. Men den kan kun tage lidt hår ad gangen, så det tager en smule længere tid end med et glattejern at få hele håret glat. Spidserne er svære at få glatte, og resultatet holder ikke så længe.

– Medium og meget krøllet hår: Her har børsten markante problemer. Den kan ikke børste håret igennem, så man er nødt til også at bruge en almindelig hårbørste. Glattebørsten gør godt nok håret glattere, men ikke ordentligt glat som med et glattejern. Det er ærgerligt. Håret bliver puffet og stort, og det er især svært at glatte det inderste hår og spidserne. Så det er ikke noget effektivt produkt.

Sådan blev der testet glattebørste:

Ann-Alicia Thunbo Ilskov, der står bag bloggen Husmoderen.dk og har udgivet bogen ‘Hold da helt hus’, har haft apparaterne i et par uger, hvor hun selv og hendes medarbejdere har testet dem. Der gives en samlet bedømmelse med vægt på blandt andet:

– Brugervenlighed: Hvor nemt er det at læse brugsanvisningen og komme i gang? Hvor logisk er det at bruge? Hvor nemt er det at betjene?

– Anvendelse: Er det ergonomisk godt udført? Er der ting, der spænder ben? Er produktet sat sammen så godt som muligt, har producenten glemt at tage højde for noget? Hvordan er opladningstiden, og kan man komme til skade?

– Praktisk: Sparer man tid i forhold til et almindeligt strygejern? Og er det nemt at rengøre og opbevare?

– Resultat: Er resultatet pænt, eller har produktet begrænsninger? Hvad er fordele og ulemper ved metoden?

Glattebørsten er bedømt samlet på en skala fra nul til seks stjerner, hvor seks er bedst.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag




*Skal udfyldes

LÆS VILKÅR FOR TILMELDING

Del testen på: