Amarone-wannabe tager titlen

10. nov. 2016 Af Claus Forrai, finansbureauet.dk -

Norditaliensk sejr i denne uges test af vin.

Desmonta Nero D'Arcole 2012
Vinder

Desmonta Nero D'Arcole 2012


Karakter


Forhandler

Skjold Burne Vinhandel

Vejl. pris pr. flaske

185 kr.

Drue(r)

Merlot, Cabernet Sauvignon, m.fl.

Land

Italien

Område

Veneto

Alkoholprocent

15

God til ...

Grillet kød, vildt og modne oste.

FinansBureauet mener:
Superlækker vin med et brag af en næse med righoldige mængder kirsebær og ribs tilsat et skvæt Amaretto og særdeles opulent og fyldig rosinintensiv mund med kirsebærsødme, friske mandler og balsamico i skøn forening.

11th Hour Cellar Zinfandel

11th Hour Cellar Zinfandel


Karakter


Forhandler

VildMedVin.dk

Vejl. pris pr. flaske

75 kr.

Drue(r)

5% Syrah, 95% Zinfandel

Land

USA

Område

Californien

Alkoholprocent

13,5

God til ...

Vildt og bøf (på grillen)

FinansBureauet mener:
Utrolig blød og letdrikkelig califonisk Zinfandel som byder på delikat næse med toner af kirsebær og kakao, cremet mund med let præg af peber og mokka og lang eftersmag med toner af tobak og mørk chokolade. Superkøb til prisen.

Catena Cabernet Sauvignon Mendoza 2013

Catena Cabernet Sauvignon Mendoza 2013


Karakter


Forhandler

Philipson Wine

Vejl. pris pr. flaske

159,95 kr.

Drue(r)

Cabernet Sauvignon

Land

Argentina

Område

Mendoza

Alkoholprocent

Ikke angivet

God til ...

Okse- og lammekød, dyrevildt, modne oste.

FinansBureauet mener:
Flot argentinsk Cabernet Sauvignon med muldjord og peber i næsen, blød og besnærende mund med noter af marcipan, solbær, peber og bitter chokolade som rundes af med en lang eftersmag med snert af røg.

Opi Malbec 2015

Opi Malbec 2015


Karakter


Forhandler

Andrupvin.dk

Vejl. pris pr. flaske

69 kr.

Drue(r)

Malbec

Land

Argentina

Område

Mendoza

Alkoholprocent

13

God til ...

Krydrede pølser, smagsfulde pastaretter og gryderetter med oksekød.

FinansBureauet mener:
Varm og indbydende argentinsk Malbec med pebret næse og pæn fyldig mund med fin længde, bløde tanniner og noter af mørke kirsebær, tobak og espresso. Godt køb til prisen.


Det var en særdeles charmerende norditaliener, som løb med sejren i denne uges test hos FinansBureauet.

Desmonta Nero D`Arcole 2012 hedder den og forhandles netop nu til en tilbudspris på 125 kroner hos Skjold Burne Vinhandel.

Læs også: Test af Amaroner

Det er en ganske usædvanlig vin – Merlot-domineret og fremstillet efter Amarone-princippet med tørrede druer.

Og selv om den ikke narrer nogen til at tro, at det er en ægte Amarone (hvilket formentlig heller ikke har været ambitionen), så holder vinen hele vejen igennem.

Sådan blev der testet vin:

FinansBureauet tester hver uge en række vine med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

6 stjerner (6 stjerner): Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen

5 stjerner (5 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen

4 stjerner (4 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen

Vine, der vurderes til at koste mindre end butiksprisen, vil ikke blive omtalt.

Se alle de testede vine på FinansBureauet.dk …
Finansbureauet 6 stjerner


Tilmeld dig vores nyhedsbrev – og få de nyeste tests direkte i din elektroniske postkasse hver torsdag





LÆS VILKÅR FOR TILMELDING HER.

Del testen på: