
Californisk sejr i årets første vintest.
FinansBureauet mener:
Fantastisk Bordeaux vin til 45 kr. hvis fornemste kvalitet er, at den smager som alt andet end en Bordeaux til 45 kr. Fin næse med let røgpræg, kraftfuld mund med flot tanninstruktur og høj densitet og intensive pebertoner og med herbalt præg i den lange eftersmag. Imponerende god vin til prisen.
FinansBureauet mener:
Super fransk Merlot med brændenælde og tobak i næsen, vanilje, kaffe og mørke bær i den imponerende bløde og besnærende mund og lang toastpræget eftersmag. Superkøb til prisen.
FinansBureauet mener:
Siciliansk hvidvin med krydret næse med et hint af grape, fyldig og cremet mund med fin syre og fremherskende præg af eksotisk frugt. Spændende sag.
Der var ikke mange nytårstømmermænd over panelet, da Finansbureauet tog hul på dette års testsmagninger af vin.
Niveauet blandt de indsendte flasker var højt, og det var en forrygende flot californisk Pinot Noir, som løb med sejren. Wente Riva Ranch Pinot Noir 2012 hedder vinen, som forhandles af Skjold Burne Vinhandel.
Læs også: Zinfandel vs. Primitivo: suveræn vinder
Der er ingen anden der som Wente forstår at dyrke det underspillede. Og elegance gennemsyrer hele deres portefølje.
Også deres Riva Ranch Pinot Noir, der på perfekt vis formår at kombinere den oversøiske charme med den kontinentale kølighed.
FinansBureauet tester hver uge en række vine med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:
(6 stjerner): Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
(5 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
(4 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine, der vurderes til at koste mindre end butiksprisen, vil ikke blive omtalt.
FinansBureauet mener:
Forfinet næse med strejf af stald og røde bær og finesserig mund med kilometerlang finish og silkebløde tanniner og noter af smørristede kantareller og hvid peber pakket ind i let røgslør. En hele vejen igennem lækker vin.