
Turen gik til Chile i denne uges vin-test, der fik en suveræn vinder.
FinansBureauet mener:
Flot chilensk Syrah med stor pondus. Røgfyldt næse med noter af skovbund og bålrøg og fløjlsblød mund med tilpas syre til at matche vinens opulente karakter og pebrede noter. Flot håndværk.
FinansBureauet mener:
Let og ukompliceret chilensk Chardonnay med strejf af eksotisk frugt og pære i både næse og mund pakket ind i let smørfedme og fin syre. Godt køb til prisen.
FinansBureauet mener:
Chilensk Malbec pleaser med animalsk næse, peberintensiv mund med bløde tanniner og sødmefuld kant og let kernebitter eftersmag. Godt køb til prisen.
Chilensk vin har vundet meget i popularitet de seneste år. Generelt får man meget vin for pengene, og testen afslørede da som ventet også mange gode til prisen.
Hvad der var mindre ventet, var derimod måske, at det var testens dyreste vin, som præsenterede sig som det allerbedste køb til prisen.
Læs også: Sejr til et festfyrværkeri af en vin fra Sicilien
Men vindervinen er i en klasse helt for sig selv og en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Clos des Fous Tocao 2013 hedder den og forhandles af Bichel Vine.
Den kommer med hele 97 point i bagagen fra James Suckling, hvilket ikke undrer, når man smager vinen. En super chilensk Malbec (med en smule Carignan), som mestrer den sjældne kunst at kombinere det kraftfulde med det elegante.
FinansBureauet tester hver uge en række vine med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:
(6 stjerner): Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
(5 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
(4 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine, der vurderes til at koste mindre end butiksprisen, vil ikke blive omtalt.
FinansBureauet mener:
Let støvet næse med et hint af peber og vanilje, eksplosiv mund med generøse mængder salmiaklakrids, tobak, espresso og mørk chokolade og lang intensiv eftersmag med en snert af mineralitet. Det er vin i ren verdensklasse og den bedste chilenske vin undertegnede til dato har smagt.