Pinot Gris-vine i dyst

9. feb. 2017 Af Claus Fledelius, finansbureauet.dk -

Sejr til New Zealand i denne uges vin-test.

Seresin Momo Pinot Gris 2015
Vinder

Seresin Momo Pinot Gris 2015


Karakter


Forhandler

Hj Hansen Vin og Vinspecialisten

Vejl. pris pr. flaske

160 kr.

Vintype

Hvid

Drue(r)

Pinot Gris

Alkoholprocent

13,5

Land

Australien

Område

Marlborough

God til ...

Lyst kød, oste - milde grøntsagsretter, fjerkræ og krydrede retter

FinansBureauet mener:
En super delikat og intensiv sag med floral næse med snert af fersken og kokos og cremet mund med fin syre og kontrolleret sødme som omfavner vinens noter af eksotiske frugter og ristede nødder. Høj klasse.

Kracher Pinot Gris 2015

Kracher Pinot Gris 2015


Karakter


Forhandler

Philipson Wine

Vejl. pris pr. flaske

134,95 kr.

Vintype

Hvid

Drue(r)

Pinot Gris

Alkoholprocent

12

Land

Østrig

Område

Burgenland

God til ...

Asiatisk mad, f.eks. wokretter, fusionskøkken.

FinansBureauet mener:
Lækker østrigsk Pinot Gris i ”italiensk” stil med både eksotisk frugt og flint i næsen flankeret af en frisk mund med fint syrebid og noter af svampe, lime og modne pærer.

Pfaff Cuvée Rabelais Pinot Gris 2014

Pfaff Cuvée Rabelais Pinot Gris 2014


Karakter


Forhandler

Kvickly

Vejl. pris pr. flaske

59 kr.

Vintype

Hvid

Drue(r)

Pinot Gris

Alkoholprocent

-

Land

Frankrig

Område

Alsace

God til ...

Svinekød og krydrede retter

FinansBureauet mener:
Rigtig fin Alsace Pinot Gris i lavprissegmentet. Nedfaldsæbler og fersken i både næse og mund tilsat noter af ristede mandler, skovsvampe og melon i tilpasse mængder pakket ind i let røgslør. Superkøb til prisen.

Lentz Pinot Gris 2014

Lentz Pinot Gris 2014


Karakter


Forhandler

Skjold Burne Vinhandel

Vejl. pris pr. flaske

119,75 kr.

Vintype

Hvid

Drue(r)


Alkoholprocent

12,5

Land

Frankrig

Område

Alsace

God til ...

Fisk, asiatisk mad og lyst kød

FinansBureauet mener:
Indsmigrende Pinot Gris med florale noter i næsen tilsat et strejf af hø og blød og cremet mund med fin syre, som binder vinens eksotiske noter af ananas og mango sammen med dens mineralske toner på fin vis.


Pinot Gris er en populær drue, som dyrkes over det meste af verden. Ikke mindst i Alsace har den fodfæste, og det var da også vine herfra som dominerede vinderfeltet, da der i denne uge blev testet Pinot Gris vine.

Men sejren gik ikke desto mindre til en vin fra New Zealand i form af Seresin Momo Marlborough Organic Pinot Gris 2015.

Læs også: Amarone-wannabe tager titlen

Stilmæssigt minder vindervinen lidt om en Alsace  Pinot Gris, blot med en friskhed og finesse som hæver den et pænt stykke over konkurrenterne i samme prisleje.

Sådan blev der testet vin:

FinansBureauet tester hver uge en række vine med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

6 stjerner (6 stjerner): Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen

5 stjerner (5 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen

4 stjerner (4 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen

Vine, der vurderes til at koste mindre end butiksprisen, vil ikke blive omtalt.

Se alle de testede vine på FinansBureauet.dk …
Finansbureauet 6 stjerner

Del testen på: