
Spansk sejr i denne uges test.
FinansBureauet mener:
Der er mange fordomme omkring Pinotage – og med god grund. Men her er en ganske fortrinlig en af slagsen. En sydafrikansk charmør med sødmefuld kirsebærnæse med en snert af stald, fyldig mund med varm frugt og peberkrydrede undertoner og en pæn lang eftersmag med noter af engelsk lakrids, mokka og vanilje.
FinansBureauet mener:
Flot californisk Cabernet Sauvignon pleaser fra Wente imperiet med sødlig næse med dominans af solbær og hindbær, krydret mund med noter af peber og oregano og lang eftersmag med noter af vanilje og tobaksrøg.
FinansBureauet mener:
Blød og besnærende italiensk Zinfandel (læs Primitivo) med let støvet næse med noter af bergamot og udpræget pleasermund med bløde tanniner og intensive solbær og ribs noter tilsat et strejf af vanilje og tobak i den lange eftersmag. Når måske ikke helt på højderne fra forrige årgang, men stadig masser af value for money.
En vin fra Alicante vandt denne uges test hos FinansBureauet. Volver Tarima 2015 hedder den, og præsenteres af forhandleren Andrup Vin som en hverdagsvin.
Og prisen på 69,95 kr. (50 kr. pr. flaske ved køb af 6 styk) signalerer da måske også mere hverdagsvin end weekendvin, men det gør smagen ikke.
Læs også: Suveræn sejr til Pinot Noir
For vinen byder på rigtig fin value for money og blev en ganske overbevisende vinder af testen.
FinansBureauet tester hver uge en række vine med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:
(6 stjerner): Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
(5 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
(4 stjerner): Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine, der vurderes til at koste mindre end butiksprisen, vil ikke blive omtalt.
FinansBureauet mener:
En fyldig sag med pompøs næse med noter af kirsebærlikør og ny lædersofa og tæt og rustik mund med let sødmefuldt præg og krydrede noter af estragon og peber tilsat lidt lakrids, peber og vanilje. Selvsagt ikke den største vin i verden, men til prisen er den uden tvivl et fantastisk køb.